Kendte25. februar 2019

Mel B om Lady Gaga: Gik over stregen

Den tidligere Spice Girl er forarget over Lady Gagas opførsel til dette års Oscar-fest
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_10112915ex_copy.jpg
 Foto: MEGA

Natten til mandag tryllebandt Lady Gaga og Bradley Cooper med deres fremførelse af "Shallow" fra deres film "A Star Is Born" til dette års Oscar-show.

Ikke et øje var tørt, og de fik stående bifald, efter de havde fremført deres rørende duet.

Men det er ikke alle, der klapper i begejstring over duoens optræden.

Den tidligere Spice Girl Mel B mener nemlig, at Lady Gaga gik over stregen med sin sensuelle og intime optræden med Bradley Cooper.

På tilskuerrækkerne sad nemlig Coopers kæreste Irina Shayk, og den tidligere Scary Spice mener ikke, at Lady Gaga, der for nylig blev single, burde opføre sig sådan over for en afsat mand.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_10112734pa.jpg
 Foto: MEGA

Bradley Cooper på den røde løber med Irina Shayk. Foto: MEGA

Det var i det britiske morgenprogram "Good Morning Britain", at Mel B langede ud efter Lady Gaga.

- Da vi så slutningen, når de mødes..., fortæller værten Piers Morgan til Mel B om parrets optræden.

- Se, jeg havde det så ubehageligt på Bradleys kærestes vegne, jøsses, nærmest råbte Mel i morgenstudiet.

- Det var nærmest kærlighed, var det ikke?, påpeger Morgan.

- Det var det virkelig, og det er det, alle sladrer om, svarede krydderipigen.

- Lady Gaga har smidt forlovelsesringen, hun slog op med sin forlovede - og hvis du lægger to og to sammen, så har du ingen ring, og så stirrer hun på Bradley Cooper på en måde, der overskrider et par grænser, beskriver Piers Morgan.

- Jeg vil gerne tænke, at det er en del af deres optræden, for der findes et kvinde-kodeks og forhåbentlig ikke... det er ikke professionelt, lyder Mel B's dom over sin sangkollega.

Sangen "Shallow" vandt en Oscar for bedste originale sang.

Se Lady Gaga og Bradley Cooper optræde sammen her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold