Kendte27. marts 2023

Gammelt Harry Styles-klip florerer efter vildt kys: Sagde han virkelig det?!

Bedømt ud fra det gamle klip er det bestemt ikke overraskende, at popstjernen tungeslaskede Emily Ratajkowski forleden
Hvis Harry Styles var ekstra glad for at kysse Emily Ratajkowski forleden, så er det helt forståeligt, hvis man tænker på, hvad han sagde for otte år siden...
Hvis Harry Styles var ekstra glad for at kysse Emily Ratajkowski forleden, så er det helt forståeligt, hvis man tænker på, hvad han sagde for otte år siden...
 Foto: Screenshot

Det er vist næppe gået manges næser forbi, at Harry Styles og Emily Ratajkowski delte en god omgang mundvand forleden.

Her blev de to stjerner nemlig opdaget på fersk gerning, mens de havde tungerne rekordlangt nede i halsen på hinanden midt på gaden i Tokyo.

Nu viser det sig dog, at det måske slet ikke er så overraskende, at det netop er den 31-årige supermodel, som Harry Styles har kastet sig over efter bruddet med ekskæresten, Olivia Wilde.

Den 29-årige "One Direction"-sanger har nemlig tilsyneladende været vild med Emily Ratajkowski i årevis.

I hvert fald er der i kølvandet på den opsigtsvækkende tungeslasker dukket et otte år gammelt klip op, hvor Harry Styles under et interview bliver spurgt, hvem hans "celebrity crush" er.

Og selvom popstjernen har en smule svært ved at udtale hendes navn, så er det altså Emily Ratajkowski han nævner.

På sociale medier er folk gået AMOK, siden videoen af Harry Styles og Emily Ratajkowski begyndte at florere, og derfor finder mange det da også det gamle klip af popstjernen morsomt.

For eksempel skriver podcastværten Amanda Hirsch, at "Harry Styles manifesterede det kys", ligesom det også er strømmet ind med kommentarer andre steder på sociale medier.

- Godt for ham. Drømme kan virkelig gå i opfyldelse, skriver en for eksempel.

- Han lever sin drøm. Han formår virkelig at få alt det, han ønsker sig, skriver en anden.

Hverken Harry Styles eller Emily Ratajkowski har kommenteret den massive opmærksomhed omkring deres kys.

Supermodellen virker dog ikke til at have noget imod opmærksomheden, faktisk tværtmod, hvilket du kan læse mere om her.

Sponsoreret indhold