"Game of Thrones"-stjerne smittet med corona: Nu er der nyt

For knap en måned siden stod "Game of Thrones"-stjernen Kristofer Hivju frem og fortalte, han var blevet smittet med coronavirus.
Den norske skuespiller, der spiller Tormund Giantsbane i "Game of Thrones", fortæller nu, hvordan han og hans hustru nu har det.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi er er kommet os fuldstændig og er raske, efter jeg blev smittet med coronavirus og højst sandsynligt også min hustru Gry, lyder det fra den 41-årige skuespiller.
- Efter flere uger i karantæne og også et par dage mere indendøre efter at have været fri for alle symptomer er vi endelig i sikkerhed. Vi var heldige kune at have milde symptomer på COVID-19, fortæller han yderligere.
Til sidst sender han tanker ud til alle, der er ramt af den frygtede virus:
- Vi sender vores kærlighed og tanker til alle, der er hårdere ramt af virus, til alle, som har mistet deres elskede til coronavirus. Tak for al jeres støtte, og vær søde at huske på at være opmærksomme og holde afstand, vask dine hænder og vigtigst af alt: Pas på hinanden i denne mærkelige tid.