Galleri: Barbie fylder 50 år

Malibu Barbie, Dallas Darlin´ Barbie, Debut Barbie og The Nurse Barbie er nogle af de mere kendte navne på den elskede dukke, mens Jihad Barbie, Taber Barbie, Zoombie Barbie og Goth Barbie er knap så kendte alternativer på den oftest blonde dame.
I dag fylder den veldrejede plastickvinde 50 år, og det er blandt andet blevet fejret ved et stort modeshow, hvor virkelige kvinder viste Barbie-inspireret tøj frem.
Barbies fulde navn er Barbie Milicent Roberts og kommer fra Willows i Wisconsin. Hun kom til verden i 1959 i en sort og hvidstribet badedragt, guldøreringe og røde sko.
Lige nu er hun ledig på markedet, da hun og kæresten Ken slog op med hinanden på valentinsdag i 2004, efter de havde været kærester i 43 år. Ifølge Barbie-producenterne er Ken meget interesseret i at få den frække fødselar tilbage.