Kendte19. maj 2022

Fyre Festival-arrangør Billy McFarland slipper tidligt: Løslades fra fængsel

Skaberen af den allerstørste festivalskandale, Billy McFarland blev idømt seks års fængsel i 2018, men nu ser det ud til, at han alligevel slipper ud før tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18065794854605-1600x1072we.jpg
 Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix

Fyre Festival lagde op til at blive den vildeste og mest luksuriøse festival, da den skulle afholdes for første gang i sommeren 2017, og arrangøren bag, Billy McFarland, lokkede med absurd dyre billetter og kendisser på stribe.

Kendall Jenner, Hailey Bieber og Bella Hadid var blandt nogle af de store navne, der kunne reklamere for, hvad der senere blev kendt som flop-festivalen.

Ønskede du at deltage i festlighederne, kunne du nemt risikere at skulle slippe med op mod 600.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter under videoen

Desværre viste det sig dog hurtigt, at det langt fra blev den luksuriøse oplevelse, folk havde betalt for.

Dømt for svindel

I slutningen af 2018 blev skaberen bag idømt seks års fængsel for fadæsen, der kostede mange mennesker store summer penge.

Herunder de mange investorer, som han fik lokket til at give mere end 1 million dollars til virksomheden.

Men nu, knap fire år efter dommen, lader det til, at McFarland alligevel får sin vilje og bliver løsladt før tid.

Ifølge det amerikanske TMZ blev han den 30. marts overført til samfundsfængsling, der er en betingelse for at kunne komme på prøveløsladelse.

Det er dog uvist, om han afsoner dette derhjemme eller andetsteds, men det er forventet, at det skal fortsætte til slutningen af august.

Herefter har han mulighed for at blive løsladt.

Et mareridt

Fyre Festival beskrives i dag nok primært som et urimeligt mareridt for dem, der hoppede på flyet til Bahamas.

For ved ankomst havde ingen deres bagage, der var ikke sovepladser nok, der var ingen mad, og de dyre, smukke hytter – som flere havde betalt ekstra for at kunne overnatte i – stod slet ikke klar.

Især gik ét billede viralt af den mad, som der alligevel blev serveret. Et stykke tørt toastbrød med en skive ost og en kedelig samling af salat.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/fyre_festival.jpg
 Foto: Twitter

Dette billede er nok et af dem, som de fleste forbinder med "Fyre Festival". Foto: Twitter

Sidste år kunne flere end 270 billetkøbere dog glæde sig over, at de står til at modtage 7.220 dollars, svarende til mere end 50.000 danske kroner.

Det skriver New York Times.

Sponsoreret indhold