Kendte2. april 2021

Fremmed mand svømmede nøgen rundt i Kendall Jenners pool: Bagefter dukkede han op hos Kylie

Den 27-årige mand, der blev arresteret ved Jenner-modellens hus i Beverly Hills, kom straks efter sin løsladelse på ligeså ubehageligt og uanmeldt besøg hos søster Kylie
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De verdensberømte Jenner-søstre må siges at have et hyr med grænseoverskridende og uhyggelige stalkere.

Bare halvanden dag skulle der gå, før 23-årige Kylie Jenner fik sig en lige så stor forskrækkelse som søsteren Kendall, der netop havde haft besøg af en fremmed, nøgen mand.

Efter først at have forsøgt at banke på vinduer og kalde stjernens navn, lykkedes det den 27-årige mand søndag klokken to om natten at bryde ind på hendes Mulholland Estates-grund i Beverly Hills, Los Angeles, hvor han tog en svømmetur i poolen – splitternøgen.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/capture_56.png
 Foto: Google Maps

Den nøgne stalker tog sig en tur i poolen hjemme hos den 25-årige supermodel. Hendes middelhavsinspirerede palæ ses her i midten af billedet ved svømmepølen med de runde buer (Foto: Google Maps)

HJem til Kylie bagefter

Politiet blev tilkaldt, og nu afslører myndighedernes dokumenter ifølge TMZ, at han kort efter løsladelse tog direkte til Kendalls lige så berømte søster Kylie, for at lave samme stunt.

25-årige Kendall Jenner fik torsdag klaret et midlertidigt politihold mod manden, men noget tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt for supermodellen, som selv var hjemme under indbruddet, men som befandt sig et sikkert sted i huset, mens hendes vagter tog sig af stalkeren.

I hvert fald skulle hun ifølge flere medier, herunder Daily Mail, være flyttet væk fra sit luksuriøse hjem til 8,5 millioner dollars, som hun købte i 2017.

Tirsdag blev han så pågrebet omkring Kylie Jenners hjem i Holmby Hills.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega413103_002.jpg
 Foto: MEGA

Polititilholdet mod den 27-årige gælder for begge søstre (Foto: Mega)

Kidnapningsforsøg bag sig

Dokumenterne afslører desuden, at manden er tidligere sigtet – blandt andet for kidnapningsforsøg. Så der er ikke noget at sige til, at Kardashian-stjernerne ser på indbruddene med stor alvor.

Politibeskyttelsen i form af tilholdet kommer også Kylie Jenner og deres mor Kris Jenner, 65, til gode. Manden er juridisk forpligtet til at holde sig minimum 100 meter fra familien.

Kendalls flytning kommer kort tid efter en lignende episode, hvor hun modtog dødstrusler fra en anden af sine stalkere – en 24-årig mand. Han planlagde at rejse tværs over landet, købe våben for at myrde hende, og til sidst tage sit eget liv, lød det.

Også denne mand – som er indlagt til psykiatrisk behandling - har den langbenede brunette nu polititilhold imod, mens hun selv opholder sig på en hemmelig og sikker adresse med sine bodyguards.

Sponsoreret indhold