Kendte30. august 2019

Frederik Nonnemann jubler: Jeg har fået en kæreste

Danseren Frederik Nonnemann svæver på en lyserød sky for tiden. Han har nemlig fået sig en kæreste

Om små to uger starter der en ny sæson af "Vild med dans", og her er danseren Frederik Nonnemann selvfølgelig med.

Han skal danne par med rengøringsdronningen Birgit Aaby, men det er ikke kun det, som den blonde dansefyr jubler over for tiden.

Frederik har nemlig fået sig en kæreste, efter han har været single i et stykke tid. Det afslører han over for SE og HØR.

Du kan se hele interviewet øverst i artiklen!

- Det går rigtig godt med kærligheden. Jeg har fået mig en kæreste fra Aalborg. Det er en, der hedder Mikkel, fortalte danseren i går til SE og HØR.

Sammen med Birgit Aaby ankom Frederik på den røde løber til Zulu Comedy Galla, hvor han stolt kunne fortælle den glædelige nyhed.

Du kan se Nonnemanns nye kæreste her:

Artiklen fortsætter under billedet...

Forholdet mellem danseren og den flotte aalborgenser har stået på i et par måneder, men de er allerede ved at tage et stort skridt sammen.

- Han fulgte mig på Instagram, også fulgte jeg ham. Så spurgte jeg, om vi ikke skulle drikke en øl. Og nu flytter han snart ind, og Birgit skal møde ham i næste uge, lød det fra Frederik.

Der er dog ikke tale om, at danserens nye kæreste skal godkendes af dansepartneren Birgit. Det er han nemlig allerede blevet.

- Han er godkendt. Jeg har allerede skrevet med ham, og Mikkel er bare fantastisk, sagde den tidligere "Løvens Hule"-mentor.

Frederik er ikke i tvivl om, hvad det er, der gør, at han nu er faldet for den flotte Mikkel fra Nordjylland.

- Vi har mange af de samme værdier bl.a. det med at være søde mod ens venner og hinanden. Der er rigtig mange ting, lød det fra en forelsket Frederik Nonnemann.

Se interviewet med Frederik Nonnemann og Birgit Aaby her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold