Kendte29. november 2022

Frank Hvam afslører: Smagte sin fars aske

Da "Klovn"-komiker Frank Hvam mistede sin far, smagte han på hans jordiske rester
2019 var et indbringende år for Frank Hvam.
52-årige Frank Hvam kan godt sætte sig ind i kannibalernes traditioner med at spise deres kære.
 Foto: Michael Medgyesi

Det er ikke kedelige samtaler, der finder sted mellem Casper Christensen og Frank Hvam i deres fælles podcast ”Casper ringer til Frank”.

Først afslørede Frank, at han var flyttet om på den anden side af jorden sammen med sin familie. Siden fortalte Casper, at en af hans kolleger var faldet død om under en arbejdsrejse.

Og i det seneste afsnit, er det Frank, der står for ugens overraskende afsløring.

”Klovn”-hovedpersonen fortæller om et møde med en kannibal, som satte tankerne i gang hos komikeren.

For ifølge den maori, Frank talte med, spiser kannibalerne blandt andet deres kære, når de er døde, for at føle sig tæt på dem.

Og det er det, komikeren kan relatere til. For på en måde har han også indtaget lidt af en kær afdød, afslører han i podcasten.

- Da min egen far døde – sorgen er så stor, at man har lyst til at smelte sammen med den afdøde. Og jeg kan fortælle dig, at jeg på et tidspunkt har hans urne i hænderne, og der opdager jeg, at jeg har fået noget aske på fingrene.

- Sutter du på dem?, spørger Casper.

- Det gør jeg, ja. Lynhurtigt. I sorg, lyder svaret.

Signe smagte på mor

Casper Christensen bliver noget overrasket over den chokerende melding og har lidt vanskeligt ved at sætte sig ind i det.

Men Frank Hvam er ikke den eneste, som har smagt lidt på sin forælders aske.

I 2018 afslørede Signe Lindkvist ligeledes i en podcast – nemlig sin egen med titlen ”Sitter”, at hun også har smagt på sin afdøde mors aske.

- Jeg gjorde noget, som nok er meget morbidt, og i virkeligheden skulle jeg nok holde det for mig selv, men nu siger jeg det alligevel. Jeg kunne ikke lade det der aske være – jeg blev nødt til at gøre noget.

Signe Lindkvist kunne ikke lade være med at smage på sin mors aske, da hun stod med urnen i hænderne. 
Signe Lindkvist kunne ikke lade være med at smage på sin mors aske, da hun stod med urnen i hænderne.
 Foto: Heidi Maxmilling

Sådan indledte Lindkvist sin afsløring og fortsatte:

- Jeg tog min finger ind i munden, så den var våd. Stak den ned i asken, så der kom aske på min finger. Og så åd jeg det

Sponsoreret indhold