Fræk burgerkæde går all-in i Jylland

Burgerkæden Carl\'s Jr er blevet verdenskendt på deres reklamer med letpåklædte kvinder.

Burgerkæden Carl's Jr er blevet verdenskendt på deres reklamer med letpåklædte kvinder.

Foto: All Over

Burgerkæden Carl's Jr er blevet berømt verden over for deres frække reklamer med letpåklædte damer.

Og nu åbner de så deres syvende og ottende restaurant i Danmark. De to nye restauranter bliver placeret i henholdsvis Aarhus og Holstebro. 

I Holstebro bliver restauranten en del af Bilka, mens den nye restaurant i Aarhus bliver placeret i Storcenter Nord. 

- Det er vores første stand alone-restaurant i et center, og vi har store forventninger. Restauranten har en fantastisk beliggenhed ved et af centrets samlende torve, og samtidig kommer vi til at have gode muligheder for udeservering, siger Head of Franchise Michael Hald om restauranten i Aarhus

Carl's Jr er den femte største burgerkæde. De har 3729 restauranter i 39 forskellige lande. 

I Danmark har de restauranter i Aalborg, Vejle, Tilst, Næstved, Odense og Kolding. 

Burgerkæden er berømt for deres frække reklamer, der har haft store stjerner som Heidi Klum, Paris Hilton og Nina Agdal med. 

Se nogle af Carl's Jrs frække reklamer i galleriet herunder

Carl's Jr reklamebilleder - december 2016

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close