Kendte13 timer siden

Fra 286 til 190 jobs: Nu vil Johnny Hansen drosle ned i Spanien

Dansktopstjernen har stadig masser af succes, men i takt med alderen vil Kandis-forsangeren gerne nyde livet mere med familien
I solrige Skagen på toppen af Danmark holder Johnny Hansen , 60, hans hustru Gitte og parrets søn Nicklas , 12, en dejlig sommerferie.
I solrige Skagen på toppen af Danmark holder Johnny Hansen, 60, hans hustru Gitte og parrets søn Nicklas, 12, en dejlig sommerferie.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Den sunde livsstil har krævet viljestyrke

Guitar, mikrofon, kulørte lamper, jublende fans, autografskrivning, nedpakning og videre til næste spillested … weekend efter weekend, år efter år.

Før var det helt utænkeligt, at Kandis holdt fri fredag eller lørdag, men sådan er det ikke længere.

– I dag synes jeg, det er fedt også at holde fri og nyde hinanden i familien, fortæller Johnny Hansen, da SE og HØR møder ham i Skagen på én af de flere fridage, han har indført i sit travle liv.

Her på toppen af Danmark fejrer Dansktopstjernen sin 60-års-fødselsdag med hele familien.

Først et par feriedage med sin hustru, Gitte og parrets søn Nicklas, 12, og senere slutter Johnnys to voksne døtre Cecilie og Caroline og deres familier sig til, og hele familien skal så fejre fødselaren på restaurant i Skagen.

Med sig i Skagen har Johnny dog sin bil med show-grej, så han er klar til at rykke ud på de spillejobs, som er booket før og efter de velfortjente fridage.

Men Dansktopstjernen drosler ned. Faktisk er han gået fra i alt 286 spillejobs om året til at han i år ”kun” rykker ud med guitaren 190 gange.

Og grunden til nedtrapningen er bl.a. at Johnny gerne vil nyde hver dag, mens han kan.

– Jeg måtte sige farvel til min gode ven, Jørgen, bassisten i Kandis, for et par år siden, og det ramte mig rigtig meget. Så der er nogle ting, der indikerer, at det hele ikke varer evigt.

– Jeg gider ikke at tænke på det hver dag, men en gang imellem bliver jeg ramt af det, og tænker, okay, der er en udløbsdato en dag, fortæller Johnny.

Tabet af sin gode ven har givet Kandis-stjernen stof til eftertanke.

Sommerhuset i Alanya i Tyrkiet solgte Johnny for nogle år siden, og nu drømmer han og familien om at købe et hus i Sydspanien.
Sommerhuset i Alanya i Tyrkiet solgte Johnny for nogle år siden, og nu drømmer han og familien om at købe et hus i Sydspanien.
 Foto: Thomas Laursen

Han har lagt sin livsstil om, spiser sundere, har tabt sig en hel del, og så har han afviklet et leasingfirma, han havde, og han er begyndt at sælge ud af de lejemål, han ejer i sin hjemby, Hurup.

– Når jeg kom hjem fra spillejobs, var jeg altid bagud. For jeg stod selv for alt det administrative omkring lejemålene og leasingfirmaet, forklarer Johnny, der har mærket det på sin krop, når han gennem årene har haft alt for meget om ørerne.

– Jeg har prøvet at være så stresset, at jeg var ved at besvime, imens jeg kørte bil. Og det er ikke det værd, siger han, og Gitte tilføjer:

– Johnny er en iværksættertype, og han stiller store krav til sig selv.

– Jeg skulle nok for mange år siden have haft en assistent til at hjælpe mig, indrømmer han.

25. juli rundede Dansktopstjernen 60 år.
25. juli rundede Dansktopstjernen 60 år.
 Foto: René Schütze

Fodboldrivaler

Far og søn elsker fodbold! Der er bare lige det, at Johnny og Nicklas holder med hver deres hold.

– Nicklas er vild med Manchester City, og jeg med Manchester United, så det giver nogle sjove oplevelser og gode grin i familien.

Drømmer om Spanien

Indenfor de næste to-tre år har Johnny og Gitte planer om at købe et hus i Sydspanien, hvor de kan nyde varmen og hinanden.

– Vi havde et hus i Alanya, som vi solgte for nogle år siden, og vi kunne godt tænke os et i Spanien. Vi har lige været i La Cala de Mijas i 14 dage, for at kigge på nogle huse.

Det kunne være dejligt at have et hus dernede, også med det for øje, at jeg skal mindre ud at spille, og vi kunne forlænge sommeren lidt, fortæller Johnny.

I over 35 år har Kandis spillet for fulde huse, hvorend i landet de gav koncerter.
I over 35 år har Kandis spillet for fulde huse, hvorend i landet de gav koncerter.
 Foto: Per Lange

Kandis for evigt?

Lige siden 1989 har Johnny med bandet Kandis spillet og sunget sig ind i danskernes hjerter, og i dag bliver Kandis kaldt Skandinaviens største danseorkester.

I 2022 udkom dokumentarfilmen ”Kandis for livet”, og den har betydet, at de unge også er begyndt at gå til Kandis-koncerter.

– Jeg vil næsten sige, at vi spiller for tredje generation i dag.

–De unge kan teksterne til vores musik, især ”Lonnie fra Berlin” er de helt vilde med, siger Johnny med et smil.

Den ældre generation er dog også stadig Kandis-fans, for bandet sælger stadig cd’er, fordi fansene insisterer på at afspille musikken på de spejlblanke skiver.

https://imgix.seoghoer.dk/20250801112834-db4c49be-2072-47e3-8769-404b3cfb1593/f15e6960-91ec-4e21-88bc-ae7d358137a0.jpg
 Foto: René Schütze

Og selv om det stadig går forrygende godt for det populære danseorkester, så lover Johnny ikke at de bliver ved, til han bliver gammel.

Men én ting ved han. Han holder aldrig op med at tage ud og spille og synge.

– Jeg ved ikke, hvor længe Kandis kan blive ved, men jeg tror, at jeg kan blive ved med mine egne jobs, så længe jeg vil, siger Johnny og Gitte tilføjer, at Johnny nok slet ikke vil kunne leve uden at spille musik.

Sponsoreret indhold