Kendte29. april 2022

Flækker af grin i retten: Bliver spurgt til Johnny Depps penis

Skuespillerens tidligere bodyguard afgav forklaring om især hans tidligere arbejdsgivers stof- og alkoholmisbrug, på injurieopgørets 11. dag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Torsdag var der Johnny Depps tidligere bodyguard, Malcolm Connollys tur til at vidne i retten i Virginia, hvor det tidlige ægtepar Johnny Depp og Amber Heard tørner sammen i en dramatisk og eksplosiv injuriesag.

Det er 58-årige Johnny Depp, der sagsøger sin eks, den 36-årige Amber Heard, for i alt 50 millioner kroner. Han mener, at hun med voldsanklager har tilsværtet hans navn i sådan en grad, at det har ødelagt hans karriere.

Connolly arbejdede for Depp, mens han var gift med Heard, og han forklarede, at det hele var rart og fint mellem dem i den første del af deres ægteskab.

Kastede med ting

Han fortalte, at Amber Heard var ”dejlig og charmerende, som hun altid er”, men så begyndte tingene at blive langsomt anderledes.

– Amber begyndte at ændre sig. Hun blev en smule ivrig og krævende. Jeg kunne fornemme, at det var hende, der havde bukserne på i forholdet. Det var indlysende, siger han i retten torsdag.

Samtidig oplevede han, at Johny Depp blev gradvist mere stille.

Bodyguarden påstår, at han ofte hørte, at Amber skreg, men at han aldrig har oplevet nogle tegn på fysisk vold mellem dem.

I enkelte tilfælde har han dog været overbevist om, at Amber Heard har kastet genstande efter Johnny Depp – herunder en lighter og en sodavandsdåse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega849678_002.jpg
 Foto: MEGA

Mens Depp sagsøger Heard for skadende injurier, modsagsøger hun ham for 100 millioner dollars. (Foto: MEGA)

Mærker på bryllupsrejsen

Malcolm Connolly mener, at han med tiden begyndte at lægge mærke til skader på Johnny Depp – men at han aldrig så nogen hos Amber.

Sikkerhedsvagten fremhævede herefter et billede fra parrets bryllupsrejse, hvor han mener, man kan se tegn på hævelse under ”Pirates”-stjernens venstre øje.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Adspurgt om han havde oplevet Hollywoodstjernen tage stoffer, svarede han, at Depp har en ”høj tolerance over for alle stoffer”.

– Jeg har set ham ryge marihuana, og når han gjorde det, blev han afslappet og rolig, forklarer han, før han fik retssalen til smågrine med kommentaren:

– Jeg tror, at Jack Sparrow er mere fuld end Johnny Depp, for at være ærlig.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Mr. Depps penis

Torsdagens helt store latterbrøl kom dog først rigtigt, da Connelly under krydsforhøret blev spurgt til en episode i Australien. Om han kunne huske, at Depp forsøgte at lade vandet i en foyer.

Her spurgte Heards advokat, om han oplevede, at Johnny Depp havde ”sin penis ude af bukserne”.

– Jeg tror, jeg ville have husket, hvis jeg havde set Hr. Depps penis, svarede bodyguarden, mens Johnny Depp og andre i retssalen havde svært ved at holde latteren tilbage.

Sponsoreret indhold