Kendte8. marts 2023

FKA Twigs afslører: Har scoret "smuk kunstner"

Sangerinden understreger, at hun kun står frem, fordi medie er begyndt at spekulere i, at hun har fået en kæreste
FKA Twigs har fået sig en ny kæreste, som hun viser frem.
FKA Twigs har fået sig en ny kæreste, som hun viser frem.
 Foto: Ritzau Scanpix/Screenshot

FKA Twigs har fået en kæreste.

Det skriver hun selv på Instagram, efter det britiske tabloidmedie har kørt historier om, at hun skal have scoret en "mystisk mand".

- Hele min karriere er jeg blevet jagtet, fordi de vil høre, hvem jeg dater, så denne gang tager jeg kontrol over situationen og fortæller jer om ham selv, indleder hun sit opslag.

Den 35-årige sangerinde med det borgerlige navn Tahliah Debrett Barnett fortæller videre, at hun har scoret en "smuk kunstner" ved navn Jordan Hemingway.

- Hans hjerte har genskabt min tro på kærligheden, skriver hun.

I opslaget har hun også delt billeder af sin nye kæreste, som man skal swipe til højre for at se herunder:

Ifølge People Magazine er FKA Twigs nye kæreste mere end blot en "smuk kunstner".

Han er nemlig både fotograf, instruktør og filmfotograf.

Sangerinden har tidligere været forlovet med filmstjernen Robert Pattinson, som hun nåede at danne par med i to år fra 2015 til 2017.

I 2019 datede hun skuespilleren Shia LaBeouf, som hun sidste år rettede alvorlige anklager mod.

Hun beskyldte ham blandt andet for at have været voldelig og have begået seksuelle overgreb mod hende, hvilket har efterladt hende med ptsd.

Shia LaBeouf har nægtet beskyldningerne, som du kan læse mere om her.

Sponsoreret indhold