Kendte26. januar 2021

FKA Twigs: Forholdet til Shia LaBeouf har givet mig PTSD

Sangerinden siger nu, at hun lider af panikanfald efter det angiveligt voldelige forhold til skuespilleren Shia LaBeouf
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega490538_029.jpg
 Foto: MEGA

33-årige Tahliah Debrett Barnett, der på scenen optræder under FKA Twigs, besluttede sig i slutningen af forrige år at sagsøge sin ekskæreste, Hollywoodstjernen Shia LaBeouf, efter flere voldelige episoder og seksuelle overgreb.

Ifølge hende skulle han – mens de var sammen – blandt andet have skubbet hende ind i en bil, kørt stærkt og uforsvarligt, mens han bad hende erklære sin kærlighed, ligesom han inden da havde taget kvælertag på hende.

I det hele taget beskriver sangerinden et forhold med følelsesmæssig, psykisk og fysisk vold.

- Hvad jeg oplevede med Shia, er det værste, der er sket i mit liv, fortalte hun ifølge New York Times om tiden.

FKA Twigs fik opbakning af en anden af Shias tidligere gode venner, hitsangerinden Sia Furler, der kaldte skuespilleren for en ”patologisk løgner”.

Dybe ar

Nu medvirker den 33-årige britiske sangerinde i et uddybende interview i stjernejournalisten Louis Therouxs podcast ”Grounded” på BBCs Radio4.

Her fortæller hun om de store traumer, som hun har måtte kæmpe med ovenpå bruddet i 2019. Og om at diagnosen efter det turbulente og voldelige forhold nu hedder PTSD – altså posttraumatisk stresssyndrom.

Barnette fortæller, at hun følte sig konstant bange, kontrolleret og skræmt over Shia LaBeouf og hans opførsel. Samt at hun ikke ”måtte se andre mænd i øjnene”.

Lykkelig start

De to stjerner mødte hinanden på settet under optagelserne til Shias film ”Honey Boy” i 2018, og da de først fandt melodien, var det som om, at de svævede på en lyserød sky.

FKA Twigs fortæller i podcasten om en ”intens honeymoon-agtig periode”, hvorefter det hele begyndte at skride.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega605271_055.jpg
 Foto: MEGA

Shia LaBeouf kom hurtigt med en undskyldning, mens han dog afviste dele af eks'ens påstande (Foto: Mega)

LaBeouf forventede en daglig mængde kærtegn og hengivenhed fra Tahliah, som fik besked på at kysse ham og erklære sin kærlighed et helt bestemt antal gange.

- Han vækkede mig om natten og beskyldte mig for alle mulige ting, fortæller hun videre.

- Han anklagede mig for at stirre op i loftet, og tænkte på, hvordan jeg kunne komme væk fra ham… anklagede mig for at ville være sammen med en anden. Det skete altid mellem klokken fire og syv om morgenen, lyder det ifølge Daily Mail i interviewet.

Natlige panikanfald

De mange bratte opvågninger, beskyldningerne og den kontrollerende adfærd fra den jaloux ekskæreste, har ifølge FKA Twigs påvirket hende voldsomt siden.

- Gennem lang tid kunne jeg af hvad som helst vågne og få et intenst panikanfald – selv hvis det bare var min hund, en lyd udenfor, eller hvis det var fordi, jeg skulle på toilettet.

Hun fortæller, at hun stadig kæmper med sin PTSD i et forsøg på at komme tilbage til den person, hun var engang.

Parret var sammen i ni måneder fra de mødte hinanden på filmoptagelserne.

Ifølge sangerinden var det kun de første fire, der var rare og romantiske, før Shia angiveligt blev mere og mere voldelig.

https://imgix.seoghoer.dk/mega407833_016.jpg
 Foto: MEGA

Da det hele stadig var godt. Shia skulle efter sangerindens udsagn være blevet mere og mere jaloux og kontrollerende (Foto: MEGA)

En en særlig aften på Valentins dag er central i FKA Twigs sagsanlæg. Her skulle Shia have truet hende med at køre galt, hvis ikke hun erklærede sin kærlighed. Han slingrede og satte farten yderligere op, hvis ikke hun sagde de tre ord til ham.

Herefter han holdt hende fast i et halsgreb under et besøg på en tankstation, hvor ingen af de andre kunder reagerede det mindste.

https://imgix.seoghoer.dk/mega722100_001_1.jpg
 Foto: MEGA

Hede kys mellem Shia LaBeouf og hans kæreste indtil for nylig - stjernefrøet Margaret Qualley - der gjorde det forbi efter søgsmålet fra FKA Twigs (Foto: Mega)

”Cellophane”-sangerinden fortæller om episoden, at det var første gang, hun ringede til en krisetelefon, for at få hjælp. En beslutning der skulle vise sig at være altafgørende for hendes muligheder for at afslutte det usunde forhold.

Nu er der, hvis man skal tro internettets udregninger, snart ny musik på vej fra FKA Twigs.

"Var der nogen, der sagde ny musik? Jeg har måske noget til jer i denne uge," lyder det hemmelighedsfuldt fra sangerinden, ifølge NME.

Sponsoreret indhold