Kendte15 timer siden

Fire på stribe: Nyt kedeligt underskud hos Jakob Cedergrens firma

Den danske skuespiller må notere sig endnu et underskud i firmaet, hvor pengekassen efterhånden er ved at være tom
Jakob Cedergren er kendt fra en lang række film og tv-serier.
Jakob Cedergren er kendt fra en lang række film og tv-serier.
 Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

LÆS OGSÅ: Hollywood-superstjerne skal genindspille dansk succesfilm

Millionformuen er væk i Jakob Cedergrens firma, hvor pengekassen igen er skrumpet.

Omkring coronatiden var der knap 1,3 millioner kroner i egenkapital i firmaet, der siden har leveret underskud på underskud, der har tæret på formuen.

Skuespilleren har netop afleveret et nyt regnskab i virksomheden, hvis aktiviteter primært "består af produktion samt konsulentbistand i forbindelse med filmprojekter". Og for fjerde år i træk er der underskud.

Regnskabet dækker perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 og viser et underskud på 208.582 kroner.

Egenkapitalen i selskabet, hvor der ikke er udbetalt løn i løbet af året, lyder nu på 158.926 kroner.

Annonce

Beløbet trækkes dog lidt ned af, at selskabet ifølge regnskabet skylder 326.650 kroner til skuespilleren selv. I alt har selskabet 416.785 kroner i likvide midler på kontoen.

Men der er altså ikke råd til mange flere år med underskud i den klasse, før kassen er helt tom.

Jakob Cedergren blev i 1997 uddannet fra Statens Teaterskole og har siden medvirket i et hav af film og tv-serier. Tidligere i år kunne han blandt andet opleves i TV 2-serien "Danefæ", ligesom han sidste år havde en rolle i den internationale serie "FBI: International".

Annonce

Desuden har han i de seneste år medvirket i "Bullshit" og "Den skyldige".

Han modtog en Bodil-pris for hovedrollen i filmen "Frygtelig lykkelig" fra 2009.

Annonce

Sponsoreret indhold