Hollywood12. december 2018

Hollywood-superstjerne skal genindspille dansk succesfilm

Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen i den amerikanske filmatisering af den danske hitfilm ”Den skyldige”, der havde Jakob Cedergren i hovedrollen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jake_gyllenhaal_smiler.jpg
 (Foto: MEGA)

Den er blevet rost til skyerne i både ind- og udland.

Den er nomineret til prisen for bedste manuskript og bedste skuespiller hos The European Film Awards. Og den er blevet indstillet som Danmarks bedste bud en eftertragtede Oscar-statuette i kategorien ikke-engelsksprogede film.

Og nu bliver ”Den skyldige” filmatiseret i en amerikansk version – med selveste Jake Gyllenhaal, 37, i hovedrollen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jake_gyllenhaal.jpg
 (Foto: MEGA)

37-årige Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen i den amerikanske version af "Den skyldige". Foto: MEGA

- Vi så ”The Guilty” (filmens engelske titel, red.) ved filmfestivalen Sundance og blev blæst omkuld. Vi er beærede over at kunne tilpasse den til det amerikanske publikum, siger Jake Gyllenhaal, som også skal være en del af filmproduktionen, ifølge Varity.

I den danske version af thrilleren spiller Jakob Cedergren hovedrollen som politibetjenten Asger Holm.

På en vagt besvarer han et 112-opkald fra en kidnappet kvinde.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2003997_denskyldige_still_still1-credit-nikolaj-moeller_org_print.jpeg
 (Foto: Nordisk Film)

Jakob Cedergren i rollen som politibetjenten Asger. Foto: Nordisk Film

Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, begynder en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede.

Asger har dog kun telefonen som virkemiddel, men det afholder ham ikke fra at gå ind i jagten på kidnapperen. Men snart går det op for betjenten, at der er mere på spil, end han først havde regnet med.

Den danske version havde premiere i juni og er nomineret til prisen for bedste manuskript og bedste skuespiller hos The European Film Awards. Og så er den altså også indstillet som Danmarks bedste bud en eftertragtede Oscar-statuette i kategorien ikke-engelsksprogede film.

Du kan se en trailer for "Den skyldige" med Jakob Cedergren herunder:

Sponsoreret indhold