Kendte6. april 2022

Filmplakat går viralt: Kan du spotte den pinlige fejl?

Den anmelderroste ”The Northman” bliver lige nu markedsført overalt i verden. Men metroreklamerne i New York er bare blevet hængt op uden en ret så væsentlig detalje
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den er stjernespækket og længeventet, den Robert Eggers-instruerede vikingefilm ”The Northman”, som blandt andre har Alexander Skarsgard og Nicole Kidman i hovedrollerne.

Men skal man lokke folk ind i biografmørket for at se det episke stordrama, så kræver det mere end bare et godt cast og en række flotte anmeldelser. Også en flot filmplakat plejer at være et vigtigt element, når der skal skabes fokus på filmen.

Og det er her, ”The Northman” har klokket lidt i det, lader det til.

For de newyorkere, der benytter sig af subwaystationerne i storbyen måtte se en ekstra gang efter en ret vigtig detalje.

Nemlig filmens titel.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Plakaten for den roste film har alt, hvad et vikingedramaelskende publikum kan bede om:

En svedig, blodig og langhåret Skarsgard, samt en pelsklædt og fletningbærende Nicole Kidman, der stirrer intents på os. Datoen for filmpremieren finder vi også i bunden af den flotte plakat, før instruktørens navn er nævnt hele tre gange.

blev fjernet igen

Mediet Vulture har på baggrund af den pinlige plakatfejl bedt deres læsere om at gætte på filmens plot – kun ud fra billedet. Og det er ganske underholdende læsning.

Efter forvirrede pendlere havde lagt plakatbommerten på Twitter, blev den fjernet efter kun at have hængt der et par timer.

Det var Twitterbrugeren Isaac Butler, der i sit post forestillede sig, hvordan en samtale på filmselskabet Focus Film havde udspillet sig.

- Har du ”The Northman”-plakaten klar?

- Ja, chef. Vi har allerede printet den og hængt den op på metrostationerne i hele New York.

- Og I har husket titlen, ikk?

- Uhhhhhhh…

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/fpf9m7twqagus2p.jpg
 Foto: Twitter, Isaac Butler

Flot plakat, men der mangler da noget! (Foto: Twitter, Isaac Butler)

Add title.jpg

Selvom de fleste vittige internetbrugere morede sig med at gøre grin med den afgørende fejl, var der dog andre, der spekulerede i, at der var en mening med det hele.

- Det er 100 procent en marketingsstrategi, skriver en person på Twitter, mens en anden stemmer i:

- De ved da godt, at så mange mennesker ville komme til at se det, grine af at de havde opdaget sådan en stor fejl, tweete det, og på den måde henlede opmærksomheden på filmen.

- Eller også er de kommet til at sende filen POSTERfinalFINAL_addTITLE.jpg ved en fejl, skriver en anden i en sjov kommentar.

Artiklen fortsætter under traileren...

Hans bedste film hidtil

”The Northman” får premiere den 22. april og er den trejde i rækken af Robert Eggers film i horrorkultserien, der også tæller ”The Lighthouse” og ”The Witch”.

Også danske Claes Bang, ”Queens Gambit”-stjernen Anya Taylor-Joy, Willem Dafoe, Ethan Hawke og den islandske sangerinde Björk medvirker i filmen. Det er Björks første rolle siden hun i 2000 spillede hovedrollen i Lars Von Triers ”Dancer in the dark”.

Allerede over to uger før premieren vælter de rosende ord ind om vikingefilmen.

- Alt du behøver at vide om ‘The Northman’ – en vikingehævnfilm til 90 millioner dollar instrueret af Robert Eggers – er, at hvert eneste øjeblik føles som en vikingehævnfilm til 90 millioner dollar instrueret af Robert Eggers, skrev eksempelvis Indiewires filmkritiker David Ehrlich på Twitter.

Samtidig bliver den af anmeldere kaldt for Robert Eggers hidtil bedste film.

Sponsoreret indhold