Kendte5. oktober 2021

Fik 4 børn på et år: Nu vil Nick Cannon leve i cølibat – resten af året

I juli blev tv-værten og komikeren far for fjerde gang på bare 12 måneder. Noget, han selv kommenterede var ”helt med vilje”. Alligevel prædiker han nu, at han ønsker at lade lynlåsen være helt til 2022
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med syv børn i alt, og de seneste fire børn med tre forskellige kvinder, så må det uden tvivl være lidt krævende at være den 40-årige komiker, rapper og skuespiller Nick Cannon.

Dette selvom han tilbage i juli måned, altså kort tid efter, han var blevet far for syvende gang, proklamerede, at de mange børn var ”helt med vilje”, og at han ”kunne have gjort en hel del flere gravide”. Her lød der dog ingen beretning om, hvor meget han havde mulighed for at hjælp de mange kvinder med pasningen af de syv børn.

Noget, der muligvis er gået op for ham, kræver lidt mere, end hvad han angiveligt troede til at starte med.

I et nyt interview fortæller han nemlig, at han ønsker at leve lidt mere restriktivt – i hvert fald helt indtil kalenderen siger 2022.

- Jeg lever i cølibat lige nu. Jeg vil gerne prøve, om jeg kan fortsætte med det helt til 2022, lyder det fra ham under en snak i programmet ”Drinks Champs” ifølge US Weekly.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nick_cannon_0.jpg
 Foto: MEGA

Tv-værten har det ganske fint med at være far til syv - for nu. Foto: MEGA

Det tyder dog på, at tanken om at lade lynlåsen være ikke kommer fra komikeren selv, men fra hans psykolog. I september måned lød det nemlig fra ham, at han havde fået at vide, at det nok ville være en god ide at ”holde en pause” fra at lave babyer.

Noget, som han altså nu forsøger sig med at holde de sidste tre måneder af 2021.

En travl mand

Nick Cannon blev far for første gang tilbage i 2011, da sangerinden Mariah Carey bød tvillingerne Monroe og Moroccan velkommen til verden. Parret blev gift i 2008, men blev skilt fem år efter tvillingernes fødsel, i 2016.

Allerede året efter blev han far igen, da Brittany Bell fødte sønnen Golden. Hun blev mor igen til Cannons fjerde barn i december 2020, da datteren Powerful Queen kom til verden.

Artiklen fortsætter under opslaget

Seks måneder senere, altså i juni 2021 blev han far til tvillingerne Zion og Zillion, som han fik med dj’en Abby De La Rosa.

Artiklen fortsætter under opslaget

Senest kom lille Zen til verden i juli. Hans mor er modellen Alyssa Scott.

Sponsoreret indhold