Kendte25. oktober 2023

Felix Smith deler billede af hemmelig kæreste

Tv-værten Felix Smith har fundet kærligheden, og nu er han næsten klar til at vise hende frem
Felix Smith deler billede af ny kvinde
Felix Smith har fundet kærligheden på ny, og nu deler han et billede af den heldige.
 Foto: Jesper Sunesen

Felix Smith, 47, har indtil nu været særdeles hemmelighedsfuld, når det kommer til en ny kvinde i hans liv.

Tidligere på måneden kunne han overfor SE og HØR afsløre, at han havde fundet en kvinde at give sin kærlighed til, men hvem det er, ville han ikke ud med.

Nu går han så skridtet videre og deler et billede af sin nye kæreste på Instagram.

Men meget klogere bliver vi dog ikke, for det er kun hår og en lille del af øjet, der afsløres under en dyne.

- Tænk, at det endte med, at jeg blev din, og du blev min, skriver han.

- Kærligheden vinder altid!

Da SE og HØR mødte den garvede tv-vært tidligere på måneden, havde han kun to ting at sige om den nye kvinde i hans liv.

- Kun at hun er sød og dejlig, lød det dengang.

Felix Smith har tidligere dannet par med Marie Smith, som han har to børn med.

De gik fra hinanden i 2016, og nyheden kom de fælles ud med på Instagram.

Selv om der er kommet lidt flere ord på den nye store kærlighed og et smugkig til skønheden, der har taget Felix Smiths' hjerte, så har han altså endnu ikke afsløret, hvem der har vundet hans hjerte.

Sponsoreret indhold