Kendte6. oktober 2023

Felix Smith afslører ny kæreste: - Hun er sød og dejlig

Den garvede tv-vært afslører nu til Hummels fødselsdag i Aarhus, at han har fundet kærligheden på ny
Felix Smith er 46 år gammel.
Felix Smith er 46 år gammel.
 Foto: Gregers Overvad

Hele Danmarks tv-prins Felix Smith har fået en ny kvinde, som hans hjerte banker for.

Det afslører han selv over for SE og HØR til Hummels 100 års fødselsdag på havnen i Aarhus, hvor han har taget hende med.

Hvem, det er, vil Felix Smith, der især er kendt for at være vært på et hav af tv-programmer, ikke fortælle nærmere om.

- Vi går stille med det, siger han til SE og HØRS reporter på stedet.

- Vil du sige noget om, hvornår og hvordan I mødtes?

- Nej, det vil jeg heller ikke. Vil ikke sige noget.

- Kun at hun er sød og dejlig, slutter Felix Smith, før han går fra interviewet grinende.

Felix Smith har tidligere dannet par med Marie Smith, som han har to børn med.

De gik fra hinanden i 2016, og nyheden kom de fælles ud med på Instagram.

Felix Smith har blandt andet været vært på "Klipfiskerne", "Voice", "Go' Aften Danmark", "Top Gear Danmark" og "DRs store juleshow".

Sponsoreret indhold