Kendte3. marts 2024

Februarforskrækkelse: Annemette Voss’ mand indlagt med lungehindebetændelse

En slem omgang lungehindebetændelse sendte iværksætterens husbond en tur forbi hospitalet i begyndelsen af februar
Annemette Voss' mand måtte i begyndelsen af februar lade sig indlægge.
Annemette Voss' mand måtte i begyndelsen af februar lade sig indlægge.
 Foto: Mikael Rieck

Vinterens sidste måned begyndte mindre sjovt end så mange andre måneder for Annemette Voss og hendes mand, Mickey.

Han måtte nemlig lade sig indlægge på hospitalet. Det fortalte Annemette Voss dengang om til sine Instagram-følgere, og til SE og HØR uddybede hun lørdag, hvad der lå til grund for indlæggelsen.

– Min mand havde lungehindebetændelse og lungebetændelse samtidig. Og det er åbenbart virkelig voldsomt, fortalte Annemette Voss i Fields, hvor der var premiere på ”Kung Fu Panda 4”.

Heldigvis er sygdommen i dag væk, og manden Mickey er kommet sig fuldstændig. Det tog dog lige to ugers tid, før han var på benene igen.

Oplevelsen nåede at sætte sig i iværksætteren, der ikke normalt synes, hendes partner er typen, der får ondt af sig selv.

– Det er ikke så sjovt med indlæggelser, så det var en lille forskrækkelse. Han er ikke typen, der piber, så når han endelig gør det, så ved jeg det er slemt, sagde Annemette Voss.

Influenceren fødte i begyndelsen af 2023 parrets andet barn, en lille pige, der fik navnet Rita. Sammen har de også syvårige Luca.

Derudover har Annemette Voss to ældre børn fra et tidligere ægteskab.

Premiere på "Kung Fu Panda 4" i Fields

Sponsoreret indhold