
FBI om Jonatan Spang: - Et levn fra fortiden

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Afslørede møde om Jonatan Spang: Nu er han fjernet
Adskillige bookingbureauer har siden onsdag fjernet Jonatan Spang fra deres hjemmesider.
Ingen af dem har villet fortælle, hvorfor han er væk, men det er et pudsigt sammentræf, at det sker, lige efter Jonatan Spang er blevet beskyldt for at have begået et overgreb på en 15-årig pige.
Kort om Jonatan Spang-sagen
Jonatan Spang, 47, er komiker, skuespiller og i dag tidligere vært på DRs satireprogram "Tæt på sandheden" siden 2017.
Han anklages nu for grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige i 2009, hvor Spang selv var 31 år og direktør på Nørrebro Teater.
Den i dag 32-årige kvinde henvendte sig til DR i juni 2025 og fortalte om forløbet. DR konfronterede Spang, som afviser overgreb, men erkender, at han “burde have handlet mere ansvarligt” og ikke burde have haft en relation til en mindreårig.
23. september 2025 meddelte DR, at Jonatan Spang ikke længere kan fortsætte som vært på "Tæt på sandheden". Programmets fremtid er uafklaret.
Spang afviser som nævnt overgrebsanklagen, men beklager og undskylder sin adfærd. Han har nu trukket sig fra offentligheden og søgt professionel hjælp.
Grooming blev først strafbart i 2023, men anklagen om seksuelt overgreb i 2009 kan fortsat være aktuel at efterforske og måske retsforsølge, da forældelsesfristen i denne type af sager blev ophævet med tilbagevirkende kraft i 2018.
Kilde: Berlingske og opslag fra Jonatan Spang
Dog er der et enkelt, populært bureau, hvor man stadig kan få fingrene i Spang. Det er hos FBI (Funny Business Inc.), og her fortæller Janne Egelund Schmidt, at det faktisk er en fejl, at man kan booke ham.
- Det er et levn fra fortiden, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg skal have IT til at kigge på det og få ham fjernet.
Ifølge Janne Egelund Schmidt har der ikke været et samarbejde mellem Jonatan Spang og FBI i lang tid, heller ikke før sagen om overgrebet ramte den ellers tidligere folkekære komiker og satiriker.
Hvorfor er han så stadig på jeres hjemmeside?
- Vi har så travlt, fortæller hun.
Nu hvor flere og flere fjerner ham, kan det blive endnu sværere for Spang at tjene penge.
"Heldigvis" har han flere millioner kroner forskellige steder. Det kan du læse mere om her.
