
Jonatan Spang trækker sig fra alt: Har millioner på kistebunden

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden fortroligt i en mail til jonas.sand@sh.dk
LÆS OGSÅ: Jonatan Spang beskyldt for overgreb mod 15-årig: Nu fortæller hun sin historie
"Jeg trækker mig nu fra al offentlighed i en periode."
Sådan lød den onsdag formiddag fra Jonatan Spang, da komikeren nægtede overgreb, men erkendte et forhold til en 15-årig pige i 2009.
Sagen har indtil videre kostet ham værtstjansen på "Tæt på sandheden", som han også selv producerer, ligesom flere bookingbureauer har valgt at fjerne ham fra deres hjemmesider.
Kort om Jonatan Spang-sagen
Jonatan Spang, 47, er komiker, skuespiller og i dag tidligere vært på DRs satireprogram "Tæt på sandheden" siden 2017.
Han anklages nu for grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige i 2009, hvor Spang selv var 31 år og direktør på Nørrebro Teater.
Den i dag 32-årige kvinde henvendte sig til DR i juni 2025 og fortalte om forløbet. DR konfronterede Spang, som afviser overgreb, men erkender, at han “burde have handlet mere ansvarligt” og ikke burde have haft en relation til en mindreårig.
23. september 2025 meddelte DR, at Jonatan Spang ikke længere kan fortsætte som vært på "Tæt på sandheden". Programmets fremtid er uafklaret.
Spang afviser som nævnt overgrebsanklagen, men beklager og undskylder sin adfærd. Han har nu trukket sig fra offentligheden og søgt professionel hjælp.
Grooming blev først strafbart i 2023, men anklagen om seksuelt overgreb i 2009 kan fortsat være aktuel at efterforske og måske retsforsølge, da forældelsesfristen i denne type af sager blev ophævet med tilbagevirkende kraft i 2018.
Kilde: Berlingske og opslag fra Jonatan Spang
Derfor må det nok antages, at sagen kan komme til at få økonomiske konsekvenser for Jonatan Spang. Men heldigvis for ham har han i sit firma sparet op til dårligere tider.
Det afslører regnskaberne for firmaet bag produktionsselskabet Small Shoes, som blandt andet har produceret "Tæt på sandheden" og Spangs Zulu-serie "Lillemand".
Komikeren er selv direktør og har ejet 100 procent af selskabet siden 2019.
Det seneste regnskab er fra denne sommer og dækker frem til udgangen af 2024. Her lyder egenkapitalen på 3.046.064 kroner.
Aktiverne i selskabet lyder på godt syv millioner kroner - hvoraf 2,8 millioner er penge på kontoen, mens godt 3,9 millioner kroner er penge, firmaet har til gode fra solgte produktioner.
Gælden i virksomheden lyder på lige knap fire millioner kroner.
Bruttofortjenesten - indtjeningen fraregnet en række direkte udgifter - lød i 2024 på 10,7 millioner kroner. En fremgang på godt 2,5 millioner kroner i forhold til året inden.
Boliger for millioner
Det er selvfølgelig ikke muligt at vide, hvordan hans privatøkonomi ser ud, da den slags ikke er offentligt tilgængeligt.
Det er dog muligt for offentligheden at se, hvad folk ejer af boliger.
Sammen med sin ekshustru købte han i 2017 en villa på Frederiksberg for 16.975.000 kroner. Selvom de er blevet skilt, ejer de fortsat boligen sammen - komikeren har dog hele tiden ejet 90 procent af den, mens hustruen har haft de sidste ti procent.
Tidligere i år solgte de deres sommerhus i Fårevejle for 6.355.000 kroner - efter de havde givet et nedslag i prisen fra 6.995.000 kroner.
Det havde de selv købt i 2021 for 3.570.000 kroner.
Jonatan Spang ejer også en del af selskabet Olga Carlsen P/S, hvor han sammen med to andre mænd hver ejer en tredjedel.
Selskabet skal investere i ejendomme og har en egenkapital på lige godt halvanden million kroner.
Firmaet overtog 1. november 2023 et hus i Brønshøj for 6.750.000 kroner, som de tre mænd solgte videre under et år senere. Her lød prisen så på 9,9 millioner kroner.
Nogenlunde samtidig købte selskabet et hus i Vangede for 10,5 millioner kroner, som de overtog 1. juli i år. Det hus ejer selskabet fortsat.
Fyret
Jonatan Spang blev tirsdag fyret fra DR, uden kanalen ville give en begrundelse, men onsdag kom forklaringen så.
- Det skyldes, at jeg for 16 år siden, da jeg var 31 år, havde et venskabeligt forhold samt en kortvarig intim relation til en dengang 15-årig pige. Hun har nu beskyldt mig for et overgreb begået dengang, skreve komikeren blandt andet i et opslag på Instagram, hvor han afviste beskyldningerne om overgreb.
Kort efter kunne Berlingske fortælle hele historien om episoden med den dengang 15-årige pige, som gik i 9. klasse, da hun fik kontakt til Jonatan Spang.
Hun beskylder ham blandt andet for at lægge hende ned på sin sofa med et kvælertag om halsen, hvordan han trak hendes strømpebukser og trusser ned og forgreb sig på hende med fingrene, ligesom han slikkede hende i ansigtet og på munden og også tvang hendes hånd ned på hans penis.
SE og HØR har efterfølgende også talt med den i dag 32-årige kvinde. Hendes fulde historie kan du læse herunder:

Jonatan Spang meddeler både på Instagram og via sin presseansvarlige, at han ikke ønsker at sætte flere ord på sagen, end han allerede har gjort på Instagram.
Hans opslag kan du læse herunder: