Kendte12. august 2023

Fans undrer sig over Simon Cowells ansigt igen igen: For meget botox?

Så er den gal igen – Simon Cowell vækker opsigt i en ny video, hvorunder hans følgere endnu en gang påpeger, at hans udseende virker forandret
Historien om Simon Cowells foranderlige ansigt har flere kapitler end selv de tykkeste bøger, lader det til. Endnu en gang undrer fans sig over hans udseende 
Historien om Simon Cowells foranderlige ansigt har flere kapitler end selv de tykkeste bøger, lader det til. Endnu en gang undrer fans sig over hans udseende
 Foto: Instagram, Ritzau Scanpix

Der er bare nogle ting, som man kan blive ved med at skrive artikler om. Ting, som er i konstant udvikling, og hvor man nærmest ikke når at få sat punktum i den ene nyhed, før den næste dukker op.

En af disse ting er tilsyneladende talentdommeren Simon Cowells ansigt.

Den britiske musikproducer og hjernen bag blandt andet ”X Factor” ville egentlig bare lave en lykønskningsvideo til drengene i One Direction, der lige har slået egen personlig streamingrekord, men det eneste som hans 2,2 millioner følgere kan koncentrere sig om, er hans ansigt.

Flere af dem spekulerer i, om han mon har gjort brug af de rynkeudglattende sprøjter på det seneste.

– Din botox er ved at falme, Simon, skriver en af hans følgere i kommentarerne.

I mellemtiden skriver en anden af dem:

– Hvad i alverden sker der?

– Du er god nok uden alle de operationer eller botox, eller hvad det nu er, du gør for at ændre dit udseende. Jeg synes virkelig, det er trist at se en person med din slags succes og status gøre sådan ved sig selv, lyder det fra en af de andre kritiske røster.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-11/sc2.png
Den britiske tv-kendis har før indrømmet, at den har fået lige lovlig meget gas med skønhedsreguleringerne her og der.
 Foto: Instagram, Simon Cowell

Det stak af

Før vi bliver helt enige om, at man slet ikke behøver kommentere andre menneskers udseende – hverken på de sociale medier eller ude i virkeligheden – og før det lyder, som om overdrevent botoxforbrug er strafbart, så er det værd at bemærke, at den 63-årige brite selv har stået frem og indrømmet, at skønhedsbehandlingerne måske havde taget lidt overhånd.

– Jeg nåede måske til et punkt, hvor det var stukket lidt af. Jeg så et ”før”-billede af mig selv forleden, og jeg havde faktisk svært ved at genkende mig selv til at starte med, fortalte han i 2022.

Som det sker for så mange andre berømtheder rundt omkring i verden, dukkede der for ganske nyligt rygter op om Cowells død på sociale medier.

hjemmesiden Vera Files blev det uhyggelige rygte dog hurtigt manet til jorden, da det stod klart, at de delte billeder af Simon Cowell i en hospitalsseng var falske.

Sponsoreret indhold