Kendte28. februar 2023

Fans savler løs: Michael B. Jordan smider tøjet i sexet photoshoot

Den veltrænede filmstjerne har fået internettet til at gløde med nye billeder af ham i intet andet end undertøj
Michael B. Jordan har smidt tøjet og viser godterne frem i nyt photoshoot.
Michael B. Jordan har smidt tøjet og viser godterne frem i nyt photoshoot.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis der er nogle skærme derude, der er lidt ekstra våde i disse dage, så er der en god forklaring.

Michael B. Jordan har nemlig fået folk til at savle løs, efter han har medvirket i et nyt photoshoot for Calvin Klein.

Billederne, der er kommet ud af samarbejdet, giver da også i den grad en god forklaring på, hvorfor filmstjernen tidligere har været kåret til verdens mest sexede mand.

Den 36-årige skuespiller er nemlig skruet noget mere imponerende sammen end de fleste.

Ifølge Page Six kom billederne ud mandag, og siden da har internettet været rødglødende.

Det er således strømmet ind med kommentarer og opslag på sociale medier fra fans, der dåner over Michael B. Jordans stenhårde sixpack.

- Må Gud hjælpe mig, lyder det for eksempel fra en kvinde, der næsten ikke kan være i sig selv over de sexede billeder.

- Gud, vær sød at tilgive mig, for jeg har syndet. Jeg hungrer i mit hjerte efter denne mand, og jeg beder dig om at rense min hjerne, lyder det fra en anden.

Det er duoen Mert & Marcus, der har taget billederne af Michael B. Jordan.

De har i forbindelse med shootet iført "Creed"-stjernen forskellige boksershorts fra Calvin Klein, mens han blandt andet slynger sig rundt på gulvet i sexede positioner.

Hvis du er en af dem, der sukker efter et stykke med Michael B. Jordan, så er der faktisk godt nyt.

Filmstjernen bekræftede nemlig for nylig, at han leder efter kærligheden på Raya, som er en eksklusiv datingapp.

Michael B. Jordan har været single siden juni 2022.

Her brød han og den 26-årige Lori Harvey, datter af den kendte tv-vært Steve Harvey.

De to begyndte at date i foråret 2020 og nåede altså dermed at være sammen i små to år, før de brød med hinanden.

Sponsoreret indhold