Kendte5. januar 2023

Familien dukkede op til musikgudstjeneste med Hugo Helmigs sange

Den afdøde popsanger blev mindet ved en musikgudstjeneste på Frederiksberg, hvor blandt andre Helmig-familien dukkede op
Hugo Helmigs sange blev fortolket til en musikgudstjeneste her til aften, og blandt de fremmødte var hans nærmeste familie.
Hugo Helmigs sange blev fortolket til en musikgudstjeneste her til aften, og blandt de fremmødte var hans nærmeste familie.
 Foto: Dan Mariegaard

En stjerne blev slukket og en popstjerne forlod os alt for tidligt, da Hugo Helmig døde som blot 24-årig den 23. november 2022.

I aftes blev musikerens sange fortolket til en musikgudstjeneste i Sct. Lukas kirke på Frederiksberg.

Ekstra Bladet skriver, at mere end 150 mennesker mødte op torsdag aften for at mindes sangeren – og blandt de fremmødte var hans familie.

Hugo Helmigs forældre Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen samt søskende var i kirken for at deltage og minde deres søn og bror.

Familien ville ikke give et citat til mediet, men til gengæld fortalte kirkens sognepræst Bettina Tranber, at det var både rørende og smukt.

Thomas og Renée minedes deres søn torsdag aften til en musikgudstjeneste.
Thomas og Renée minedes deres søn torsdag aften til en musikgudstjeneste.
 Foto: Thomas Laursen

– Vi havde slet ikke forventet, at Hugo Helmigs familie ville dukke op. Men jeg blev meget, meget berørt over, at de ville komme, fortæller hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Det bekræftede mig i, at vi gjorde det rigtige. At vi ikke havde stødt nogen ved at lave musikgudstjenesten allerede nu.

Et svært liv

Den 23. november oplevede den aarhusianske musiker Thomas Helmig enhver forældres værste mareridt, da han fandt sin søn afgået ved døden.

Det skrev han selv om i et opslag på sin Instagram.

Flere familiemedlemmer har også vist deres kærlighed til den søn og bror, de mistede, mens blandt andet både landets statsminister og andre prominente mennesker har sendt deres kondolencer til familien.

Sangeren brød igennem med hittet “Please don’t Lie”, der også blev en succes i blandt andet Tyskland, men livet som stjerne kom med en pris.

Hugo Helmig har tidligere været ude at fortælle om sit hårde liv, hvor han kæmpede med både misbrug, selvmordstanker og kampen mod angst, der fik ham til at sætte karrieren på pause.

Sponsoreret indhold