Familien bekymret for Kanye West: Frygter endnu et sammenbrud

Forholdet mellem eks’en Kim Kardashian, 41, og den unge Pete Davidson, 27, går muligvis ikke rent ind hos rapperen

Og selv om den 44-årige ordsmed for nylig selv er blevet spottet sammen med den 22-årige model Vinetria, betyder det altså langt fra, at Kanye ligefrem bifalder den mellemste Kardashians-søsters romance med hr. Davidson.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I forbindelse med den amrikanske valgkamp tilbage i juli 2020 brød Kanye West sammen på scenen. Det er forhåbentlig ikke den type sammenbrud, som familien er bekymret for. Foto: MEGA

I hvert fald frygter kilder tæt på Kardashian-familien angiveligt, at Kanye West, som for nyligt har skiftet navn til Ye, snart vil få et sammenbrud.

Det skriver Page Six.

Det er dog ikke, fordi Kim Kardashian og Pete Davidson officielt har bekræftet, at de to danner par. Men de er adskillige gange blevet spottet sammen hånd i hånd – senest i komikerens hjemby New York.

- Alle i familien er bekymrede for, hvordan Kanye vil reagere på, at Kim bruger så meget tid sammen med Pete, lyder det angiveligt fra en kilde ifølge det amerikanske medie.

Selv om den succesfulde rapper på nuværende tidspunkt muligvis selv har en romance kørende, er det ikke længe siden, at han tydeligt gav udtryk for, at han i virkeligheden stadig ønsker at være sammen med eks’en Kim Kardashian, som han har fire børn sammen med:

- Jeg vil have, at vi skal være sammen, lød den fra den 44-årige ordsmed i video-interviewet i Rovolts TV's "Drink Champs".

Teknisk set er Kim Kardashian og Kanye West da også stadig gift.

Den mellemste Kardashian-søster søgte om skilsmisse tilbage i februar måned, men det formelle omkring skilsmissen er endnu ikke på plads.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close