Kendte18. marts 2024

Faldt om på scenen: Nu er hun tilbage i Tivoli

Medina og Folkeklubben er netop blevet afsløret som nogle af hovednavnene i 2024
Det er ikke første gang, at Medina indtager scenen i Tivoli. Det har hun nemlig gjort flere gange før.
Det er ikke første gang, at Medina indtager scenen i Tivoli. Det har hun nemlig gjort flere gange før.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Her falder Medina om i Tivoli

Når portene til den kendte have i hjertet af København åbner 22. marts, er det ikke kun startskuddet på Tivolis sommersæson, men også en invitation til et kulturelt festfyrværkeri.

Hele 24 Fredagsrock-koncerter vil nemlig traditionen tro danne rammen om aftenerne med Coco O. som den første til at indtage scenen 12. april.

Men det er den danske popdronning Medina, som stjæler overskrifterne, når hun den 2. august indtager Tivolis ikoniske Plæne, afslører forlystelseshaven mandag morgen.

Det har hun gjort flere gange før.

Også i 2017 hvor det gik helt galt, da hun faldt sammen på scenen.

Ikke nok med det så byder sommeren også på Folkeklubben, der med deres danske lyrik og melodier vil fylde haven den 19. juli.

Internationale toner vil ligeledes flyde gennem Tivoli, når den britiske popgruppe Take That gør deres entré den 28. juni, og Rasmus Seebach er tilbage 21. juni.

Som en spektakulær finale vil rockbandet Saveus lukke og slukke for Fredagsrock-sæsonen.

Det komplette program for sommerens Fredagsrock bliver i øvrigt offentliggjort den 21. marts.

Her er hele planen

Sådan holder Tivoli åben i år:

  • Sommersæson: 22. marts - 22. september
  • Halloween i Tivoli: 10. oktober - 3. november
  • Jul i Tivoli: 15. november 2024 - 5. januar 2025


Jubilæer i Tivoli 2024:

  • Tivoli Garden 180 år.
  • Pantomimeteatret 150 år.
  • Grøften 150 år.
  • For 80 år siden trængte Schalburgtagekorpsets Peter-gruppe ind i Tivoli og placerede flere bomber. Mange bygninger nedbrændte eller blev totalskadet bl.a. Koncertsalen, Glassalen og Dansehallen.
  • Danmark var for første gang vært for det Europæiske Melodi Grand Prix for 60 år siden. Finalen blev lørdag den 21. marts 1964 transmitteret direkte fra Tivolis Koncertsal.
  • Tivolis første ballongynge blev opført for 140 år siden.
  • Rutschebanen 110 år.
  • Det gyldne Tårn fylder 25 år.
  • Mælkevejen fylder 5 år

Kilde: Tivoli

Sponsoreret indhold