Kendte13. maj 2019

”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile": Hvad er fiktion, og hvad er virkelighed?

I den nye Netflix-film ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” indrømmer Ted Bundy til allersidst sine ugerninger overfor sin ekskæreste, da han skriver ordet ”Hacksaw” på ruden, mens hun besøger ham i fængslet. Men skete det i virkeligheden? Vi fortæller her den sande historie om USA's værste seriemorder
Ted Bundy og Liz i fængslet.
Ted Bundy og Liz i fængslet.
  Foto: Netflix

”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” fortæller historien om den enlige mor Liz (spillet af Lily Collins), der falder for den charmerende Ted (spillet af Zac Efron) og i årevis nægter at tro på sandheden om hans forfærdelige ugerninger.

Filmen, der forleden fik premiere på Netflix, fortæller den sande historie om USA’s værste seriemorder, Ted Bundy, der kidnappede, voldtog og myrdede over tredive unge kvinder i 1970’erne.

Men som med mange andre autentiske film har instruktøren bag ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” Joe Berlinger taget sig fortælletekniske friheder for at få skabt lige præcis den film, han ønskede.

SE og HØR giver dig her det fulde overblik over, hvad der er historie, og hvad der er Hollywood i den nye film.

Liz og Ted på deres første aften.
Liz og Ted på deres første aften.
 (Foto: Netflix)

Liz og Ted på deres første aften. Foto: Netflix

Mødte Ted Bundy sin kæreste Liz Kloepfer på en bar?

I ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” ser vi, hvordan Ted og Liz første gang møder hinanden på en Seattle College-bar i 1969, hvor Ted har betragtet hende det meste af aftenen, før han til sidst falder i snak med hende ved jukeboxen.

I virkeligheden mødte de hinanden på en bar, der hed Sandpiper Lounge. Ligesom i filmen var Liz enlig mor til en lille datter, der hed Tina.

Parret var sammen i syv år og dannede blandt andet par i de år, hvor det sidenhen viste sig, at Ted Bundy havde myrdet og skamferet en lang række uskyldige piger.

Ifølge bogen ”The Stranger Besides Me” datede både Ted Bundy og Liz andre i den periode, de var sammen.

Lokkede Ted Bundy sine ofre i døden ved at fake, at han havde en brækket arm?

I filmen beskrives det, hvordan Ted Bundy lokkede en – eller flere – af sine ofre i døden ved at påstå, at han havde en brækket arm og havde brug for hjælp ved sin bil. Da han fik lokket kvinderne hen til bilen, slog han dem hårdt i hovedet med et koben, før han proppede dem ind i bilen.

Historien er sand.

Da Ted Bundy sad på dødsgangen, indrømmede han til sidst nogle – men formentlig langt fra alle – af sine ugerninger, og her fortalte han, at han lokkede ofre til sig ved at påstå, at han havde en brækket arm. Efter at have slået ofrene bevidstløse, gav han dem håndjern på og placerede dem på passagersædet i bilen.

Voldtog Ted Bundy sine ofre?

Ja, det gjorde han. I ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” indrømmer Ted Bundy, at han voldtog sine ofre. Men meget tyder på, at han ikke kun voldtog ofrene, mens de var i live – men også mens de var bevidstløse eller sågar døde.

Rhonda Stapley overlevede at blive overfaldet af Ted Bundy og beskrev efterfølgende i sin bog ”I Survived Ted Bundy”, hvordan han kvalte hende, til hun mistede bevidstheden. Herefter voldtog ham hende ad flere omgange, mens hun døsede ind og ud af bevidsthed.

Da han gik hen mod sin bil (formentlig for at hente udstyr til at dræbe hende), lykkedes det Rhonda Stapley at flygte ned i en flod, hvor hun blev ført væk af strømmen.

Liz besøger Ted i fængslet.
Liz besøger Ted i fængslet.
 Foto: Netflix

Liz besøger Ted i fængslet. Foto: Netflix

Hvor mange kvinder dræbte Ted Bundy?

Ligesom i filmen indrømmede Ted Bundy i virkeligheden, at han myrdede omkring 30 kvinder. Man mener dog, at tallet kan være langt højere. Hans advokat John Henry Browne vurderede i sin tid, at antallet af ofre kunne være i omegnen af 100.

- Vi får formentlig aldrig det fulde antal at vide, sagde den tidligere FBI-direktør William S. Sessions i 1992.

Ted Bundy myrdede over hele landet og indrømmede at have myrdet 11 kvinder i Washington, én i Californien, to i Idaho og Oregon, tre i Florida og Colorado og otte i Utah.

Ted og Liz på besøg i hundekennelen.
Ted og Liz på besøg i hundekennelen.
 Foto: Netflix

Ted og Liz på besøg i hundekennelen. Foto: Netflix

Gøede en hund ondskabsfuldt ad Ted Bundy?

I ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” ser vi, hvordan en hund med hjælp af sin sjette sans fornemmer, at der er noget ondt i Ted Bundy, da Ted og Liz besøger en hundekennel for at adoptere en hund. Hunden, som Liz har forelsket sig i, begynder at gø og knurre bidsk af Ted Bundy, der smilende ser til.

Dette skete aldrig i virkeligheden. Filmens instruktør Joe Berlinger fortæller, at han skabte scenen ud fra hans egen fortolkning af, hvilke faresignaler der kunne have været.

Ted sammen med Liz og hendes datter, Tina.
Ted sammen med Liz og hendes datter, Tina.
 Foto: Netflix

Ted sammen med Liz og hendes datter, Tina. Foto: Netflix

Havde Ted Bundy ægte følelser for sin kæreste Liz Kloepfer?

Ja. ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” fortæller ganske præcist, hvordan Ted Bundy havde det med Liz.

Liz Kloepfers selvbiografi ”The Phantom Prince: My Life With Ted Bundy” beskriver deres forhold, og i bogen afslørede hun blandt andet også, at Ted Bundy gik i panik ved tanken om at miste hende.

Ted efter sin anholdelse.
Ted efter sin anholdelse.
 Foto: Netflix

Ted efter sin anholdelse. Foto: Netflix

Troede Liz på, at Ted Bundy var uskyldig efter hans anholdelse?

Ja, langt hen ad vejen troede Liz i virkeligheden på, at Ted Bundy var uskyldig. Dog havde hun alligevel en mavefornemmelse, der sagde noget andet, og i virkeligheden forsøgte hun – ligesom i filmen – at drukne den med masser af alkohol.

Det var Liz, der i sin tid ringede til politiet for at gøre dem opmærksomme på, at hendes kæreste lignede den eftersøgte mand. Filmen undlod dog at medtage andre tegn, som Liz fandt, der indikerede, at hendes kæreste var en koldblodig morder.

Hun fandt blandt andet et sæt krykker i hans hjem (i nyhederne havde hun hørt, at et af ofrene var blevet overfaldet med en krykke); hun havde set, at han tog et koben fra hendes hus, og hun opdagede en økse under bilsædet. Desuden fandt hun også gipsforbindinger i en skuffe (det kom frem, at Ted Bundy havde lokket sine ofre ved at lade som om, at han havde en brækket arm).

Ted i retten.
Ted i retten.
 Foto: Netflix

Ted i retten. Foto: Netflix

Hvor stammede titlen "Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile" fra?

Titlen på filmen er de ord, som dommer Edward Cowart (spillet af John Malkovich) sagde, da han dømte Ted Bundy til døden.

Han kaldte hans ugerninger “extremely wicked, shockingly evil and vile” (det kan nogenlunde oversættes til ”Ekstremt grusomt, chokerende ondt og djævelsk”).

Gav Ted Bundy sin kæreste den franske bog ”Papillon” i gave?

I filmen ser vi, hvordan Ted Bundy overrasker sin kæreste Liz med Henri Charrières bog ”Papillon", der handler om den franske forfatters fængselsflugt.

I virkeligheden modtog Liz aldrig en sådan bog. I stedet lader bogen til at være et symbol i filmen på, at Ted Bundy aldrig mistede håbet om at slippe ud af fængslet.

Ted inden sin flugt fra retssalen i Aspen.
Ted inden sin flugt fra retssalen i Aspen.
 Foto: Netflix

Ted inden sin flugt fra retssalen i Aspen. Foto: Netflix

Lykkedes det Ted Bundy at flygte ved at springe ud ad et vindue?

Ja. Selv om det synes næsten umuligt, var det faktisk sådan, at Ted Bundy undslap fangenskab i 1975.

Det var under mordsagen om mordet på Caryn Campbell, at han sprang ud ad retssalens vindue i Aspen, Colorado. Han blev fanget otte dage senere.

Lykkedes det også Ted Bundy af flygte gennem et hul i cellen?

Ja! Bare seks måneder efter han var flygtet fra retssalen i Aspen, undslap Ted Bundy et fængsel i Glenwood Springs med hjælp fra et savblad, som han havde fået af andre indsatte.

Han havde skåret et firkantet hul på 30 centimeter i cellens loft. Hvad filmen dog ikke viste var, at Ted Bundy i fire måneder op til flugten havde tabt sig omkring 15 kilo for at kunne snige sig gennem det lille hul.

Ted Bundy undslap sent om aftenen den 30. december 1977, mens mange af fængselspersonalet var på juleferie. Ted Bundy maskerede sin flugt ved at placere sine bøger i sengen og dække dem med en dyne, så det lignede, at han lå og sov.

Først dagen efter flugten opdagede vagterne, at han var væk.

På det tidspunkt havde Ted Bundy taget en bus til Denver, fløjet til Chicago for til sidst at ende i Tallahassee, Florida. Som beskrevet i filmen var det her, at han begik nogle af sine mest bestialske drab.

En avisartikel om Teds anholdelse.
En avisartikel om Teds anholdelse.
 Foto: Netflix

En avisartikel om Teds anholdelse. Foto: Netflix

Hvordan blev Ted Bundy fanget til allersidst?

Som i ”Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile” er det rigtigt, at en Ted Bundy på flugt blev spottet af en politibetjent efter drabene i Florida.

Betjenten David Lee opdagede, at Ted Bundys Volkswagen Beetle var stjålet. Da han proklamerede, at Ted Bundy var anholdt, angreb Bundy betjenten og forsøgte at få fat i hans pistol.

Det lykkedes dog betjenten at få pacificeret Ted Bundy.

Blev Ted Bundy fældet af et bidemærke?

Ja! Ted Bundy havde efterladt bidemærker på et offer, da han myrdede løs på Florida State University’s Chi Omegas studenterhus i 1978. Her overfaldt han fire kvinder med en kæp.

To af kvinderne døde af deres kvæstelser. På et af ofrene var der bidemærker, og mærkerne matchede den afstøbning, der blev lavet af Ted Bundys tænder.

Bad Ted Bundys beundrere ham om at signere hans efterlysnings-billede?

Ja! Trods sine barbariske ugerninger havde Ted Bundy mange kvindelige beundrere, og som i filmen var der flere, der i virkeligheden bad Ted Bundy om at skrive en autograf på det efterlysnings-billede, der var lavet af ham.

Ted under retssagen mod ham.
Ted under retssagen mod ham.
 Foto: Netflix

Ted under retssagen mod ham. Foto: Netflix

Var Ted Bundy sin egen advokat under retssagen mod ham i Florida?

Ja, Ted Bundy læste jura og valgte at repræsentere sig selv under mordsagen mod ham i Florida.

Som det også beskrives i filmen, var retssagen den første i landet, der blev vist på TV. Som i filmen lykkedes det Ted Bundy at stjæle showet og få flere til at grine undervejs i sagen mod ham.

Carole Ann Boone og Ted Bundy i fængslet.
Carole Ann Boone og Ted Bundy i fængslet.
 Foto: Netflix

Carole Ann Boone og Ted Bundy i fængslet. Foto: Netflix

Friede Ted Bundy virkelig til Carole Ann Boone i retssalen?

Ja! Ted Bundy og Carole Ann Boone var gamle venner fra dengang, hvor Ted Bundy arbejdede for Department of Emergency Services i Olympia, Washington. De havde arbejdet sammen i seks år.

Under sin retssag i 1979 i Florida afhørte Ted Bundy hende, og det var her, at han direkte spurgte Carole Ann Boone, om hun ville gifte sig med ham. Hun svarede ja.

Mens Ted Bundy sad på dødsgangen, fødte Carole Ann Boone parrets datter. Læs den historie her.

Carole Ann Boone lod sig skille fra Ted Bundy i 1986 – tre år før han blev henrettet.

Ted Bundy og Liz i fængslet.
Ted Bundy og Liz i fængslet.
  Foto: Netflix

Ted Bundy og Liz i fængslet. Foto: Netflix

Indrømmede Ted Bundy overfor Liz ved at skrive ”Hacksaw” på ruden?

I filmen ser vi, hvordan Ted Bundy til allersidst indrømmer sine ugerninger, da Liz besøger ham i fængslet. Ted Bundy vil ikke sige noget i telefonen, men vælger i stedet at skrive ordet ”hacksaw” (sav, red.) på den duggede rude, da Liz spørger til, hvordan et af ofrene mistede sit hoved.

Dette skete ikke i virkeligheden. Ifølge Liz indrømmede Ted Bundy aldrig sine ugerninger direkte over for hende, men i et telefonopkald fra fængslet kom han alligevel med noget, der kan beskrives som en indirekte tilståelse.

Her fortalte han Liz, at ”der er noget galt med mig… jeg kunne ikke holde det inde. Jeg har forsøgt så længe… men lysten blev for stærk”.

Da hun bad ham om at uddybe, svarede han:

”Få mig ikke til at sige det”.

Han sagde ikke mere, og opkaldet sluttede.

Ted Bundy betragter Liz, der ligger på sengen.
Ted Bundy betragter Liz, der ligger på sengen.
  Foto: Netflix

Ted Bundy betragter Liz, der ligger på sengen. Foto: Netflix

Forsøgte Ted Bundy nogensinde at myrde Liz?

I filmen får vi til sidst et indtryk af, at Ted Bundy havde tanker om at myrde Liz, efter de mødte hinanden på baren. Han stirrer således længe – og ganske ondt – på hende, efter de er kommet hjem og ligger i sengen.

I virkeligheden indrømmede Ted Bundy, at han havde forsøgt at myrde sin kæreste gennem syv år én gang.

Det skete under et af de sidste telefonsamtaler mellem ham og Liz.

Her fortalte han Liz, at han engang havde lukket for skorstenen i hendes hus, så røgen ikke kunne undslippe.

Han havde også stoppet et håndklæde under døren, så røgen heller ikke kunne slippe ud der. Liz husker, at hun den morgen vågnede op med en slem hoste.

Hvornår blev Ted Bundy henrettet?

Ted Bundy blev henrettet i den elektriske stol i Florida 24. januar 1989. Han blev 42 år.

Sponsoreret indhold