Esben Dalgaards svære valg: Skjulte kræften for børnene

Skolernes sommerferie var lige begyndt, da Esben Dalsgaard fik besked fra lægen: Du har kræft, det har spredt sig, og det er uhelbredeligt.

– Vi var på vej på ferie med ungerne, og det blev vi nødt til at aflyse og smide den nyhed oveni. Det var ikke så fedt, fortæller skuespilleren, der dog trak den lidt, før pigerne på 16 og ni år fik den fulde historie om, hvor galt det stod til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Døtrene Olivia, 16, og Alberte, ni, støtter deres far midt i den svære tid.
– I min familie bakker vi godt op om hinanden, siger Esben Dalgaard. (Foto: Lars H. Laursen)

Den umulige sms

Som om det ikke var svært nok at modtage beskeden om den barske sygdom, skulle Esben som så mange andre kræftpatienter finde en god måde at give beskeden videre til familie og venner.

​– Jeg tog hjem til mine forældre og hjem til min storebror. Men lidt længere ude i rækkerne blev det tungt at tage på besøg eller ringe, så jeg skrev beskeder. Noget af det, jeg skrev, var: ”Jeg ved godt, at man ikke kan svare noget på denne sms,” fortæller Esben.

Han har et godt råd til dem, der en dag modtager en hård besked fra en pårørende.

– Tit siger man ”du må sige til, hvis der er det mindste, vi kan gøre.” Det er sødt og godt og velmenende. Men nogle gange i den situation kan det være rart, at nogen kommer med en grydefuld mad og stiller og siger værsgo. Eller sender en erkendtlighed. Bare gør det i stedet for at spørge ind til, hvad ens behov er, for det kan faktisk være svært at vide, råder han.

– Jeg havde en dum tanke i starten, fordi min store pige lige var færdig i 9. klasse og skulle på efterskole efter sommerferien. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne holde det hemmeligt over sommeren, kunne hun tage på efterskole og fandt ikke ud af det i lang tid. Så ville jeg ikke ødelægge noget for hende, forklarer Esben om den tid, hvor mange svære tanker myldrede i hans hoved.

Artiklen fortsætter under billedet ...

James Bond-entusiasten viste for nylig, at han skam også var frisk nok til at stå på den røde løber til premieren på den nyeste film i serien med den passende titel “No Time to Die”. (Foto: Dan Mariegaard)

Efter få dage fik jeg pjecer fra hospitalet med posten, og så indså jeg, at man ikke kan holde noget skjult for ungerne. Selvfølgelig skal børnene have det at vide med det samme, og det fik de også. Det var til dato den værste snak, der har været, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den lille familie står tæt sammen i den svære tid. (Foto: Thomas Laursen)

En brun kræftbjørn

Ældstedatteren, Olivia, er taget på efterskole på Fyn på trods af den skrækkelige nyhed fra hendes far. Livet går videre, og hun bliver selvfølgelig holdt opdateret hjemmefra.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter optagelserne til “Kastanjemanden” deltog Esben sammen med andre kendte i Kanal 5-programmet “12 uger i helvede”, som sluttede, samtidig med at kræftmeldingen landede først på sommeren. (Foto: Discovery+ : Per Arnesen)

– Vi håndterer det sammen med pigerne på lidt forskellige måder. Der er forskel på, hvordan man behandler information, når man er 16, og når man er ni. Vi gør det med så meget ærlighed og så meget i øjenhøjde, som det er muligt, fortæller Esben, der sammen med fru Charlotte har opfundet deres eget billede på situationen.

– Sygdommen som en farlig, brun bjørn, der har kløer og kan slå dig ihjel. Den skal helst gå i hi om vinteren, og vores øvelse er at få den ind i hulen og holde den sovende derinde rigtig længe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sammen med sin kone Charlotte har Esben fundet på en måde at tale nænsomt med pigerne om den svære sygdom. (Foto: Martin Høien)

Lige nu snakker vi især med den mindste pige om, at bjørnen er på vej ind i sin hule, og at vi fortsætter behandlingen for at få sparket den hele vejen derind, fortæller han.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close