Kendte6. august 2023

Er lige blevet skilt: Jeremy Allen White kysser løs på skuespiller Ashley Moore

"The Bear"-stjernen Jeremy Allen White lader ikke til at have svært ved at komme videre fra bruddet med ekskonen
Jeremy Allen White kysser løs på en ny kvinde.
Jeremy Allen White kysser løs på en ny kvinde.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Dansk kendis med i "The Bear"

Det kom som noget af en overraskelse, da det i maj kom frem, at den 32-årige skuespiller Jeremy Allen White skulle skilles fra sin hustru Addison Timlin.

Parret havde nemlig været sammen, siden de var teenagere, men konen havde fået nok og ville skilles.

Nu er der dog noget, der tyder på, at den prisvindende stjerne nyder singlelivet til fulde.

Senest er "The Bear"-stjernen nemlig blevet spottet med den 30-årige skuespillerinde Ashley Moore, som blandt andet er kendt fra "I Know What You Did Last Summer".

Parret blev spottet af TMZ og kan ses på både billeder og video kysse intenst på åben gade i Los Angeles lørdag eftermiddag.

De to turtelduer var klædt i afslappet tøj og blev blandt andet set ved et kaffeshop, og du kan se både video og billeder lige her.

White var ellers blevet spottet i selskab med sin ekskone tidligere på ugen, og det fik fans til at gisne om, at parret måske havde fundet sammen igen.

De to så nemlig ud til at være særdeles tætte, og der blev krammet adskillige gange, mens deres to døtre spillede fodbold med vennerne.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-06/the-bear-101-20210707-0043-1658435981.jpg
Jeremy Allen White spiller hovedrollen som Carmen i "The Bear".
 Foto: Disney+

Men det er tilsyneladende bare en meget venlig skilsmisse, de har fået eksekveret.

Jeremy Allen White er et brandvarmt emne i streaminguniverset for tiden.

Han spiller nemlig hovedrollen i den aktuelle tv-serie "The Bear", som netop har haft premiere på sæson to.

"The Bear" kan streames på Disney+.

Sponsoreret indhold