Kendte21. juni 2022

Endnu en tilholdssag mod Ezra Miller

Skuespilleren har givet filmstudie en gevaldig, dyr hovedpine
Ezra Miller har de seneste par år været i politiets søgelys.
Ezra Miller har de seneste par år været i politiets søgelys.
 Foto: MEGA

Skuespilleren Ezra Miller bliver ved med at tiltrække sig opmærksomhed. Men det er ikke for de film skuespilleren medvirker i.

For nu er de (Ezra Miller definerer sig selv som nonbinær, derfor skrives der de/dem) endnu engang kommet i mediernes søgelys for at have påvirket en ung person, skriver Soundvenue.

Denne gang drejer det sig om et 12-årigt også nonbinært barn.

Ezra Miller har fået et polititilhold mod barnet, efter skuespilleren, ifølge forældrene, har påvirket den 12-årige til at være upassende og truende over for deres familie.

Ikke første gang

Det er ikke mere end et par dage siden, at "Flash"-skuespilleren blev beskyldt for at manipulere den nonbinære teenager Tokata Iron Eyes på 18 år og blandt andet give dem alkohol, LSD og hash.

De to har kendt hinanden siden Tokata var 12 år, ligesom den person Ezra Miller senest har fået et polititilhold mod.

Forældrene til Tokata søgte også om tilhold mod "Flash"-skuespilleren, men selv afviste Tokata beskyldningerne.

"Min kammerat Ezra Miller har i hele den førnævnte æra kun givet kærlig støtte og uvurderlig beskyttelse gennem denne periode med tab," skrev de i et Instagram-opslag og beskylder i stedet forældrene for at ødelægge Tokatas liv.

Trods dette er der kommet et dommer-underskrevet polititilhold mod Tokata, hvor Ezra Miller ikke må kontakte eller chikanere dem.

Filmstudie er i vildrede

Ezra Miller er en af de store stjerner i filmstudiet DC's kommende filmsatsninger, der blandt andet tæller Batman og Superman.

Skuespilleren har hovedrollen i den kommende film "Flash", hvor både Michael Keaton og Ben Affleck genopstår i deres roller som Batman.

Selv om filmen først udkommer i 2023 har Ezra Millers seneste eskapader givet DC en gevaldig hovedpine mere præcist på 200 millioner dollar, som der er skudt i filmprojektet.

Ifølge mediet Deadline har filmstudiet prøvet at skaffe hjælp til Ezra Miller. Derudover overvejer man om helt skal droppe at promovere "Flash" med en stor PR-tur rundt i verden og i stedet lægge filmen direkte på streaming.

Trods filmen er færdigindspillet, går DC også med tanker om helt at droppe Ezra Miller i hovedrollen og genindspille med en anden skuespiller, men det er en dyr affære.

Tidligere er skuespilleren også blevet anholdt for at kaste en stol i hovedet på en kvinde og fanget på video for at kvæle en fan.

Sponsoreret indhold