Kendte6. april 2020

Ezra Miller fanget på video: Forsøger at kvæle kvindelig fan

"Justice League"-stjernen er kommet i problemer, efter en mystisk video af ham er dukket op på nettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ezra-miller-01.png
 Foto: MEGA

I videoen, som blandt andet cirkulerer på Twitter, kan man se skuespilleren Ezra Miller gå til angreb på det, der angiveligt vis er en kvindelig fan.

I vidoen bliver Ezra Miller, der er klædt i en lang, rød frakke, mødt af en kvinde, der ser ud til at lave danselignende bevægelser imod ham.

- Vil du slås, er det sådan?, kan Ezra Miller høres sige.

Herefter griber han fat om kvindens hals og lægger hende ned, mens hun har et tydeligt overrasket udtryk i ansigtet.

Se videoen af episoden her:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Hændelsen fandt sted på baren Prikið Kaffihús i Reykjavik den 1. april, hvor skuespilleren blev opsøgt af en gruppe fans, der eftersigende skulle have været særdeles anmasende.

Det resulterede i, at Miller til sidst mistede besindelsen og tog fat i kvinden, der inden da skulle have sagt, at hun sagtens ville kunne slå ham i en slåskamp.

Ifølge Variety var hændelsen alvorlig og altså ikke en joke, som det er blevet påstået i en tråd på Reddit. Ezra Miller blev efter episoden eskorteret væk af politiet.

Ezra Miller har ikke selv kommenteret på hændelsen.

Han har tidligere givet interviews, hvor han har fortalt om sit forhold til vold. Han har blandt andet udtalt til Fault Magazine, at han til tider godt kan være ekstra voldelig.

Ezra Miller brød for alvor igennem for sin rolle som The Flash i DC-filmuniverset. Han har derudover også medvirket i "Fantastiske skabninger og hvor de findes"-filmene.

Sponsoreret indhold