Kendte2. februar 2021

Endelig tager Armie Hammers ekskone bladet fra munden: - Jeg er rystet og knust

Elizabeth Chambers reagerer nu for første gang på kannibalismerygterne og skandalerne med et længere skriv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega144346_079.jpg
 Foto: MEGA

Hidtil har 38-årige Elizabeth Chambers kun pippet ganske lidt om sin eksmand og faren til hendes to børn.

Men nu lufter iværksætteren sine tanker om de beskyldninger, som lige nu flyver om ørerne på den skandaliserede skuespiller, som hun gennem hele ti år var gift med.

Tidligere elskerinder, ekskærester og kvinder som Hammer har datet kortvarigt, står frem på stribe og fortæller om hans uhyggelige tendenser og trang til både at skære og bide i, drikke blod fra og fantasere om at fortære dem.

Mit hjerte er knust

Chambers tager bladet fra munden på sin Instagram, hvor hun til et billede af en smuk strand på Caymanøerne skriver, at hun er chokeret og knust over kvindernes historier.

”I flere uger har jeg forsøgt at bearbejde alt, som er kommet for en dag. Jeg er rystet, ødelagt og mit hjerte er knust. Når det så er sagt, så lytter jeg, og jeg vil fortsætte med at lytte og blive klogere på de her meget følsomme emner,” skriver hun.

Desuden forklarer hun videre, at hun støtter ofrene for den voldsomme adfærd, som Armie Hammer angivelige skulle have udvist.

”Jeg var ikke klar over, hvor lidt jeg vidste. Jeg støtter et hvert offer for overgreb eller misbrug, og jeg opfordrer alle, der har været udsat for den slags smerte, til at søge hjælp.

Noget tyder desuden på, at dette er det eneste, som Elizabeth Chambers har tænkt sig at lade offentligheden vide om hendes holdninger til rygterne. Længere nede i den lange billedbeskrivelse gør hun det klart, at hun ikke har tænkt sig at kommentere yderligere – ikke mindst for deres fælles børn seksårige Harper og fireårige Fords skyld.

Det er bestemt ikke småting, som den før så populære ”Call Me By Your Name”-stjerne beskyldes for.

I løbet af blot et par uger er det væltet frem med kvinder – anonyme og navngivne – der alle påstår at have oplevet at få grænseoverskridende beskeder fra den 34-årige Hollywoodstjerne.

Én af hans ekskærester, Courtney Vucekovich, fortalte til Page Six, hvordan han gav udtryk for at have fantasier om at grille og æde hendes ribben.

Vucekovich, som datede Armie Hammer mellem juni og august sidste år, har siden måtte gennemgå terapi for at komme sig ovenpå oplevelserne med ham.

En anden af hans ”kattekillinger”, som han angiveligt skulle have kaldt slænget af elskerinder, fortæller, hvordan han under elskov legede med en kniv, og endeligt hvordan han skar et lille ”A” i hendes mave, for at afmærke sit territorium.

https://imgix.seoghoer.dk/mega435898_037.jpg
 Foto: MEGA

Chambers er medejer af en bageri- og cafékæde, Bird Bakery, i Texas (Foto: Mega)

Efter skilsmissen flyttede Chambers til de eksotiske Caymanøer, hvor parrets to børn går i skole. Her har de været sammen i lockdown gennem corona, mens farmand over længere perioder har været i Los Angeles for at arbejde...

Og angiveligt altså også få tid til nogle andre ting.

Lige det med arbejde er det ikke sikkert, Hammer får lavet så meget af det næste stykke tid. For efter beskyldningerne om kannibalisme, overgrebsfantasier og bloddrikkeri er kommer frem, har han trukket sig fra flere projekter.

Både hans hovedrolle i Paramount-serien ”The Offer” og hans rolle i filmen ”Shotgun Wedding” med Jennifer Lopez skal nu gå til en anden.

Sponsoreret indhold