Kendte24. december 2022

Emily Ratajkowski raser over datingapp

Der er simpelthen for hvidt, hvis du spørger modellen Emily Ratajkowski
Det er jagtsæson for modellen Emily Ratajkowski, men hun er ikke helt tilfreds med udvalget.
Det er jagtsæson for modellen Emily Ratajkowski, men hun er ikke helt tilfreds med udvalget.
 Foto: Ritzau ScanpixEvan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det er vist ingen hemmelighed, at den 31-årige model Emily Ratajkowski er på jagt efter en ny mand - eller dame!

"Victoria's Secret"-modellen har de seneste par måneder været på date med den ene hotte sag af en fyr efter den anden.

Den langbenede modella er blevet spottet snave løs på åben gade med den 35-årige DJ Orazio Rispo, ligesom hun også har hygget med womanizeren over dem alle: Pete Davidson.

Senest har supermodellen kastet sig over kunstneren Jack Green, som hun onsdag aften blev fotograferet kysse på.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Ratajkowski har tænkt sig at slå sig ned med nogen lige nu.

Emily Ratajkowski er godt i gang med at komme videre fra sin utro eksmand.
Emily Ratajkowski er godt i gang med at komme videre fra sin utro eksmand.
 Foto: Ritzau Scanpix

I en ny episode hendes podcast "High Low" fortæller hun nemlig, at hun har kastet sig helt over datinglivet og dermed også tilmeldt sig en datingapp - og det for første gang nogensinde!

- Jeg fik et glas vin, og så havde jeg det sådan: 'Fuck det', siger hun og fortsætter:

- Jeg følte mig trodsig, fordi så mange mennesker sagde til mig, at jeg ikke skulle gøre det.

Men der er altså én særlig ting, som modellen ikke er synderligt tilfreds med, når det kommer til den uspecificerede datingapp, hun har valgt.

- Jeg synes, den her app er en lille smule hvid, siger hun og uddyber:

- Der er meget hvidt, og det føles som en meget bestemt slags mand og meget bestemt slags kvinde, så jeg tror ikke, jeg kommer til at møde mit damecrush der.

Ratajkowski har tidligere været åben omkring, at hun absolut også er interesseret i at date kvinder.

Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard blev gift i 2018 få uger, efter de blev kærester.
Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard blev gift i 2018 få uger, efter de blev kærester.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke så underligt, at den mørkhårede skønhed har haft travlt med at komme på datingmarkedet.

Tidligere i år brød hun fra sin utro ægtemand, Sebastian Bear-McClard, som hun har den etårige søn, Sylvester, med.

Sponsoreret indhold