Kendte18 timer siden

Emil Thorup reagerer på havregryn-sag: Håber også, paven har en mening

Emil Thorup reagerer nu på det stormvejr, han har skabt ved at dæmonisere korn og havregryn. Det gør han i en række Instagram-stories
Emil Thorup virker som en, der står fast i sine holdninger til havregyn og rugbrød.
Emil Thorup virker som en, der står fast i sine holdninger til havregyn og rugbrød.
 Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Eksperter revser Emil Thorups dæmonisering af havregryn

- Korn – bare stop med at spise det. Det er jo "peasant food". Altså, det er jo mad til bønder. Det er jo lavet til at fede en befolkningsgruppe op.

Sådan sagde Emil Thorup i podcasten 'Healthful Thoughts', som han var med i 25. marts i år.

Her fik havregryn og rugbrød en ordentlig tur af den danske influencer og iværksætter. Det har siden skabt et stormvejr uden lige, hvor både ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er gået ind i sagen, mens eksperter kalder Emil Thorups påstande om havregryn og andre kornprodukter "åbentlyst forkert" og "noget sludder".

Sagen er over den seneste uge blevet diskuteret vidt og bredt, og nu har Emil Thorup reageret. Han virker ikke som en, der er til at rokke med, når det kommer til holdningen til kornprodukter.

- Dør. Håber paven og/eller dalai lama også lige skal udtale sig, skriver han i en Instagram-story til et billede med historien om, at ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen, har udtalt sig i sagen.

Ministeren delte et opslag på Facebook, hvor han mente, at Emil Thorups råd var "med til at skabe forvirring".

Udover den lettere sarkastiske story om paven og Dalai Lama, så deler Emil Thorup også screenshots fra folk, der støtter hans udtalelser - heriblandt en uddannet læge.

Derudover forsøger han at bruge det momentum og stormvejr, som hans udtalelser har skabt til at sælge biletter til hans show "Lang levetid live".

Emil Thorup har sat sig for at jagte det lange liv, og han har tidligere fortalt, hvordan han går efter at blive 180 år gammel.

For at nå det tager han ikke mindre end 43 kosttilskud, som han selv kalder "kronen på værket".

Men den lange liste af kosttilskud bekymrer eksperter, der fortæller, at "det går hen og bliver det vilde vesten".

Sponsoreret indhold