EM, OL, VM…: Landins vinder-minder

Det er bare et år siden, at Herning eksploderede i et jubelbrøl, efter at Danmark havde slået alle modstandere klart på vejen til landets første VM-guld i herrehåndbold.

– Det var en forløsning endelig at kunne løfte den store pokal. Den aften kan jeg godt lide at tænke tilbage på. Om det er det største, der er sket i min karriere? Det tror jeg, men OL-guldet var også deroppe omkring.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Håndboldherrernes VM-sejr blev fejret på rådhuspladsen i København. (Foto: Lars H. Laursen)

– VM-sejren var så ekstrem, både måden, vi vandt på, og at det foregik på hjemmebane foran alle de tilskuere, som vi kunne feste sammen med. Vi nåede endda at fejre det sammen hele holdet, både i Herning og i København.

– Det er en særlig god følelse at løfte pokalen som anfører. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, mindes Niklas Landin om aftenen, hvor Norge blev slået i VM-finalen.

Kaosguldet

De danske drenge var langt hjemmefra, da de i 2016 snuppede det første OL-guld til et dansk herrelandshold. Slutrunden var fyldt med drama, fordi holdet havde spillet dårligt, og sportschef Ulrik Wilbek midtvejs havde tilbudt spillerne, at han kunne fyre landstræner Gudmundur Gudmundsson.

Alligevel endte det med en sejr over de daværende verdensmestre fra Frankrig.

– Stemningen var ret kaotisk i Rio, men i hallen var det meget mindre intenst, end da vi senere vandt VM. Man kan næsten se det på billederne: I Herning var der konfetti over det hele, og tilskuere, der gik amok. I Rio var det mere roligt, og "kan jeg lige få en selfie", da vi var på vej ud fra hallen. Men det var stadig fedt! Vi festede med os selv og de andre atleter, og det var ligesom det, forklarer Landin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der var tid til selfies oven på OL-sejren. (Foto: Jesper Sunesen)

– Der var ikke mange, der havde forestillet sig, at vi ville nå finalen, og der var slet ikke mange, der havde forestillet sig, at vi kunne slå Frankrig. Så vi spillede meget mere frit i OL-finalen, end vi gjorde i VM-finalen. Vi spillere havde heller ikke regnet med, at vi skulle vinde den turnering.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mikkel Hansen og Niklas Landin krammer hinanden efter håndboldfinalen mellem Frankrig og Danmark på Future Arena i Rio de Janeiro den 21. august 2016. (Foto: Jesper Sunesen)

Mirakelsejren

Som bare 23-årig kunne Niklas Landin iføre sig sit hidtil eneste EM-guld i Serbien og efterfølgende lade sig hylde af tusindvis af danskere på en iskold rådhusplads i København.

– Det er otte år siden, jeg vandt min første guldmedalje med A-landsholdet. Det var fedt, rigtig fedt, men når jeg ser tilbage på det, var det ikke helt så stort som VM- og OL-sejrene. Vi var stort set ude af turneringen, og så flaskede de andre resultater sig lige pludselig, og vi vandt over Makedonien med et mål, selv om de havde bolden med 12 sekunder igen. Alt lykkedes lige pludselig for os, husker han.

– Det var en af de største titler, jeg har vundet, men ikke en af de fedeste turneringer, jeg har spillet. Derfor er de to andre guldmedaljer med Danmark bare en lille smule større for mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Niklas Landin i Københavns Lufthavn efter sejren i EM i håndbold 2012. (Foto: Claus Poulsen)

I øjeblikket var det nok det største, jeg havde prøvet – sammen med VM-sølvet året forinden. Man kan også se, at jeg vist er lidt træt på billedet fra lufthavnen, hvor vi lige er kommet hjem.