Kendte 27. august 2021

Elton John afslører fræk gave fra Ed Sheeran: Fik en kæmpe marmor-penis

Ed Sheeran fortsætter sin stime med at give sine kendisvenner erotiske gaver
Foto: Mark Allan/AP/Ritzau Scanpix

Hvad giver man manden, der har alt? Det har stjernemusikeren Ed Sheeran, 30, et meget godt bud på. 

Da Elton John tilbage i marts fyldte 74 år, sendt hans sangkollega og gode ven Ed Sheeran ham en gave, der nok ikke lige stod på ønskelisten. Det afslører Elton John i i radioprogrammet "Carrie and Tommy Show".

- Til min fødselsdag i år gav han mig en kæmpe marmor-penis, afslører den klaverklimprende entertainer. 

- Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har været en kæmpe pik eller hvad. Den er virkelig stor, den er flot lavet, tilføjer Elton John.  

Selvom den aldrende sanger godt kan sætte pris på kunstværket, så gav hans mand David Furnish ham ikke lov til at lade den stå fremme til frit skue på grund af deres sønner Zachary på ti og Elijah på otte.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Den er gemt et sted, hvor de ikke kan se den, røber faderen til to. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Elton Johns fødselsdagsgave var bestemt ikke børnevenlig. Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Det er ikke første gang, Ed Sheerans hang til at give frække gaver bliver afsløret: Tilbage i 2018 afslørede sangeren Anne Marie, at hun havde fået en kæmpe dildo i fødselsdagsgave. 

Også kendisvennen Courteney Cox har fået Sheerans gavevaner at føle. Engang brugte han hendes Amazon Alexa til at bestille en kinky latexmaske. 

Siden er det blevet en joke, og Courtney Cox er nu den glade indehaver af hele tolv S/M-masker. 

Sponsoreret indhold