Kendte31. januar 2021

Eksperter bekræfter: En middagslur gør dig knivskarp

Du kan jo passende sende denne artikel til din chef, hvis du vil argumentere for, at der skal indføres middagslur på hjemmearbejdspladsen ...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/depphotos034992.jpg
 Foto: MEGA

Hvis øjenlågene begynder at blive lidt tunge efter frokost, så er det måske ikke helt dumt at nappe en lille morfar.

En ny undersøgelse viser nemlig, at en middagslur kan forbedre dine kognitive evner - med andre ord kan en power nap gøre dig knivskarp.

Det er Unilad, der skriver om de opsigtsvækkende resultater, og det er et studie publiceret i General Psychiatry, der nu kan bane vejen for ikke bare en frokostpause, med lur-pause.

Studiet fulgte over 2.000 personer, hvoraf halvdelen tog en lur på mellem fem minutter og op til to timer. Forskerne testede forsøgspersonernes hukommelse, sprog og andre kognitive evner, og her fandt man altså, at de, der nappede sig en lur, klarede sig langt bedre, end dem, der ikke tog sig en på øjet midt på dagen.

Så næste gang du blunder på sofaen, kan du jo undskylde dig med, at du er igang med at forbedre din hjernefunktion ...

Sponsoreret indhold