Kendte28. maj 2025

Eks-minister Esben Lunde betaler millioner for Matador-adresse

Tidligere minister Esben Lunde Larsen flytter ind på dyr adresse, som er kendt af de fleste brætspil-fans
Esben Lunde Larsen med daværende kronprinsesse Mary på Bornholm. Mary kender Esbens nye gade særdeles godt, idet hun ofte er kørt igennem den på sin vej til og fra Amalienborg.
Esben Lunde Larsen med daværende kronprinsesse Mary på Bornholm. Mary kender Esbens nye gade særdeles godt, idet hun ofte er kørt igennem den på sin vej til og fra Amalienborg.
 Foto: HANNE JUUL

Ryk frem til Grønningen.

Hvis du har spillet Matador, har du hørt om den københavnske gade, som løber langs Kastellet og hvor boligpriserne hører til i den tunge ende.

Eks-ministerens nye hjem ligger i denne ejendom, som stod færdig i 1939.
Eks-ministerens nye hjem ligger i denne ejendom, som stod færdig i 1939.
 Foto: Google Maps

Nu rykker Esben Lunde Larsen frem til Grønningen.

Den 46-årige eksminister har nemlig investeret 8 mio. kr. i en bolig på 113 kvm. i den berømte gade.

Esben Lunde sikrede sig et pænt nedslag i prisen, idet lejligheden oprindelig var sat til salg for 8.350.000 kr.

Esben Lunde Larsens nye hjem ligger på 2. sal i en ejendom, der blev bygget i 1939 - lige inden starten på 2. verdenskrig.

Flere møjsager gav Esben Lunde Larsens politiske eftermæle ridser i lakken. Blandt andet fik han en "næse" af Folketinget i sagen om kvotekongerne.

Han blev også taget i at have fusket med sit CV.

Esben Lunde Larsen har en kort overgang arbejdet som præst og var imod vielser af homoseksuelle.

I 2023 valgte han dog selv at springe ud som homoseksuel.

Vestjyden Esben Lunde Larsen forlod i 2018 dansk politik, efter at han havde været Venstre-minister for miljø- og fødevarer samt for uddannelse og forskning.

Han bosatte sig derefter i USA, hvor han blandt andet har arbejdet for en tænketank.

Nu har Esben Lunde Larsen tænkt over tingene, og den 1. juni overtager han nøglerne til sit nye hjem.

Sponsoreret indhold