Kendte20. juni 2022

Efter vild skilsmissesag: Nu skal Jaime Kings barnepige vidne i retten

Det er mere end to år siden, det stod klart, skuespillerinden og ægtemanden gennem 12 år skulle skilles
Jaime King
Jaime King og Kyle Newman skal snart møde i retten for at få afgjort sagen om forældremyndigheden over deres to sønner.
 Foto: MEGA

Hvad der udadtil kunne være blevet tolket som et 12 år langt og lykkeligt ægteskab mellem skuespillerinden Jaime King og ægtemanden, Kyle Newman skulle siden vise sig at have været alt andet.

I maj 2020 valgte parret at søge om skilsmisse, og i samme ombæring anmodede “Hart of Dixie”-stjernen om at få et polititilhold mod sin eksmand.

Siden har Newman flere gange beskyldt sin ekskone for hensynsløs opførsel og stofmisbrug.

I dag, to år senere, er sagen langt fra afsluttet, og ifølge People, der har fået aktindsigt i de nyeste retsdokumenter, skal parret begge møde op i retten i Los Angeles senere på måneden.

Her skal de begge vidne i sagerne om både forældremyndighed samt Newmans anklager om sin ekskone angivelige misbrug.

Artiklen fortsætter under billedet

Jaime King og Kyle Newman
Jaime King og Kyle Newman blev gift i 2007.
 Foto: MEGA

I dokumenterne står der desuden, at parrets tidligere barnepige, Olivia Messier, er blevet indkaldt for ligeledes at sætte sig i vidneskranken for blandt andet at fortælle om, “hvad hun personligt har observeret”, når det kommer til Kings måde at være på overfor børnene.

Tidligere i juni forsøgte Kyle Newman at ændre parrets nuværende aftale om forældremyndighed og samvær. Men han blev i første omgang afvist.

Om aftalen mellem dem ændres, når de begge møder op i retten, vides endnu ikke.

Strid om børnene

Få måneder efter skilsmissebegæringen søgte Kyle Newman om at få den fulde forældremyndighed over parrets to sønner, James Knight på otte og Leo Thames på fire.

Det kom i kølvandet på, Jaime King i en erklæring udtalte, hvordan hun mente, hendes eks fysisk holdt hende fra drengene.

Artiklen fortsætter under billedet

Jaime King
Jaime King har hele tiden benægtet et misbrug.
 Foto: MEGA

Det fik i stedet Newman til at udtale, at King generelt skulle have opført sig “hensynsløst”, når hun var sammen med børnene, og at hun var afhængig af både alkohol og stoffer.

Ifølge ham skulle hun have fejlet en test for alkohol og stoffer i juni måned 2020, og at hun missede de efterfølgende fem tests.

– Dette er bare endnu et ondt forsøg fra Kyle, han vil bare forsætte med at manipulere retssystemet, lød det dengang fra skuespillerindens talsperson til People.

To år senere har parret endnu ikke fundet en fælles løsning på hverken skilsmissen eller deres to sønner.

Parret mødte hinanden, da begge var med til indspilningerne af filmen “Fanboy”. De blev siden gift i 2007.

I august 2021 kunne Jaime King lykkeligt bekræfte, at hun igen havde fundet kærligheden. Denne gang til den amerikanske aktivist Sennett Devermont. Kærligheden var dog kun kort, da de to gik fra hinanden igen i november.

Kyle Newman kunne i februar sidste år kalde sig selv far igen, efter hans kæreste, Cyn fødte ham sønnen, Etienne Noel Newman. Han og Cyn er i dag forlovet.

Sponsoreret indhold