Kendte9. august 2021

Skuespillerinde Jaime King har fundet kærligheden: Bekræfter nyt forhold

Efter flere måneders forhold, bekræfter skuespillerinden nu endelig, at hun på ny har fundet kærligheden halvandet år efter sin skilsmisse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jaime_king.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke meget mere end et år siden, den 42-årige skuespillerinde Jaime King kunne annoncere, hun skulle skilles efter 12 års ægteskab.

Skuespillerinden og eksmanden, filmskaberen Kyle Newman var ellers ikke langt fra at kunne ønske hinanden tillykke med den 13. bryllupsdag, men meget tydede efterfølgende på, alting ikke var fryd og gammen hos parret.

Kort efter skilsmissen fik hun nemlig tilkendt et om et polititilhold mod sin mand.

Nu kan ”Hart of Dixie”-stjernen dog igen finde smilet frem.

Allerede i december 2020 begyndte rygterne at florere om, at skuespillerinden skulle have fundet en ny at kaste sine arme omkring. Nu bekræfter hun endelig selv forholdet til den amerikanske aktivist Sennett Devermont med et billede på sin Instagram-profil.

- Jeg elsker dig, skriver hun kort efterfulgt af et rødt hjerte til billedet, hvor hun og kæresten ses kigge forelsket på hinanden.

Artiklen fortsætter under opslaget

Devermont er kendt for at have skabt appen Mr. Checkpoint og nu også for at have vundet skuespillerindens hjerte.

Trods det er det første officielle billede af de to, så er det ikke første gang, at King har gjort det klart for sine mere end 1 million følgere på det sociale medie. Hun har tidligere på sin story delt billeder af kæresten, men nu er det altså ’Instagram officielt’.

King er, trods de lykkelige omstændigheder, i en fortsat skilsmissekamp med eksmanden, som hun har syvårige James og seksårige Leo sammen med.

Afhængig af stoffer

Udover King fik tilkendt et delvist polititilhold mod manden tilbage i maj sidste år, så har også Newman krævet sit efter skilsmissen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega667551_002.jpg
 Foto: MEGA

Jaime King fotograferet sammen med eksmanden Kyle Newman. Foto: MEGA

Selvsamme måned valgte han nemlig at informere retten om, at hans kommende ekskone var "afhængig af stoffer", og at hun pure "nægter at indse, hun har et problem". Ifølge filmskaberen skulle King desuden have nægtet at tage imod behandling, hvorfor han nu søgte rettens hjælp.

Ifølge retsdokumenterne, som blandt andet PageSix fik aktindsigt i, stod det, at King i januar måned 2020 skulle have tjekket ind på afvænningscenter, efter han og 14 af hendes venner fik hende til det.

- Det her er blot endnu et ondskabsfuldt og mislykket forsøg fra Kyle om at fortsætte hans misbrug af Jaime og ikke mindst forsøg på at manipulere retten, lød svaret dengang fra Kings talsperson.

Parret har fortsat fælles forældremyndighed over sønnerne, mens skilsmissen endnu ikke er officiel.

Sponsoreret indhold