Annonce
Kendte10 timer siden

Efter turbulent tid: Mila Kunis og Ashton Kutcher dukkede op sammen

Stjerneparret stod side om side på den røde løber ved Golden Globe Awards, og det er første gang i fire år, at parret viser sig sammen ved en stor prisuddeling
Ashton Kutcher og Mila Kunis var at finde på den røde løber ved Golden Globe Awards 2026.
Ashton Kutcher og Mila Kunis var at finde på den røde løber ved Golden Globe Awards 2026.
 Foto: Adm/Capital Pictures/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Her er de VILDESTE og de VÆRSTE kjoler

Det vrimlede med kendisser, da Golden Globe Awards løb af stablen natten til mandag.

Men ét kendispar stjal særligt opmærksomheden, da der skulle knipses billeder under ankomsten på det ikoniske Beverly Hilton Hotel.

Ifølge Hello! Magazine dukkede stjerneparret Mila Kunis og Ashton Kutcher nemlig op side om side.

Det er første gang i fire år, at parret viser sig sammen ved en stor prisuddeling. Sidst, de blev set sammen ved et lignende arrangement, var ved Oscar-uddelingen i 2022.

Mila Kunis og Ashton Kutcher var pludselig at finde på den røde løber ved Golden Globe Awards.
Mila Kunis og Ashton Kutcher var pludselig at finde på den røde løber ved Golden Globe Awards.
 Foto: Adm/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Gensynet kommer efter flere år med massiv kritik rettet mod parret i kølvandet på sagen om deres tidligere "That ’70s Show"-kollega Danny Masterson, der blev idømt livstid for voldtægten af to kvinder.

Annonce

Efter dommen sendte Mila Kunis og Ashton Kutcher et støttebrev til dommeren i et forsøg på at få en mildere straf til Masterson, og det faldt ikke i god jord blandt fans.

Siden har parret været ude og undskylde og forklaret, at de ikke vidste, at brevet ville komme frem i offentligheden, og at de ikke havde i sinde at underminere, hvad ofrene har været udsat for.

Annonce

- Vores hjerte går ud til hver eneste person, der nogensinde har været offer for seksuelt overgreb, seksuelt misbrug eller voldtægt, lød det blandt andet i en video, der blev delt på Instagram.

Danny Masterson blev i juni 2023 kendt skyldig for at have voldtaget to kvinder i henholdsvis 2001 og 2003 i hans hjem i Hollywood Hills i Los Angeles.

Du kan se alle billederne fra Golden Globes 2026 herunder.

Her er VILDESTE og VÆRSTE kjoler til Golden Globes.

Annonce

Sponsoreret indhold