Kendte25. april 2024

Efter tre år er det slut: Ryan Seacrest og Aubrey Paige går fra hinanden

"American Idol"-værten Ryan Seacrest og kæresten Aubrey Paige er efter tre år som par gået fra hinanden
Ryan Seacrest er især kendt for sin værtsrolle i "American Idol".
Ryan Seacrest er især kendt for sin værtsrolle i "American Idol".
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tv-vært Ryan Seacrest går fra kæresten for tredje gang

Så gik den ikke længere for den 49-årige tv-vært Ryan Seacrest og den 26-årige model Aubrey Paige.

Efter tre år som kærester er de nemlig gået hver til sit.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt People.

Det er kun to uger siden, at den unge model delte et opslag af sig selv i selskab med "American Idol"-værten, og hun har ikke cleanet sin Instagram-profil for billeder af eks'en - endnu.

Ryan Seacrest og modellen Aubrey Paige danner ikke længere par.
Ryan Seacrest og modellen Aubrey Paige danner ikke længere par.
 Foto: Andy Kropa/AP/Ritzau Scanpix

Onsdag har Aubrey Paige dog delt en video af sig selv i sin nye lejlighed.

- Genfødsel, skriver hun til opslaget, som hun har delt med sine 79.000 følgere, der ivrigt debatterer, hvorfor mon kendisparret er gået fra hinanden.

Ryan Seacrest har tidligere dannet par med modellen Shayna Taylor, som formåede at gå fra hinanden og finde sammen igen hele tre gange, før det endeligt sluttede i 2020.

Seacrest og Aubrey blev første gang spottet offentligt sammen i maj 2021.

Sponsoreret indhold