Tv-vært Ryan Seacrest går fra kæresten for tredje gang

(Foto: MEGA)

Det er langt fra første gang, at tv-værten Ryan Seacrest og modellen Shayna Taylor går fra hinanden. Parret har dannet par i næsten syv år og har formået bryde forholdet hele to gange før.

Denne gang er således tredje gang.

Samtidig er der noget, der tyder på, at denne gang er endelig – i hvert fald, hvis man skal tro en repræsentant for den garvede vært:

Ryan Seacrest og Shayna Taylor.
Foto: MEGA

- Ryan og Shayna besluttede at gå fra hinanden for et stykke tid siden, fortæller repræsentanten til amerikanske People.

- De forbliver gode venner og støtter hinanden og vil altid værne om deres tid sammen som par.

Parret begyndte at date tilbage i 2013, men gik kort fra hinanden allerede i 2014. I maj 2017 flyttede de saåledes sammen. Knap to år senere gik de dog atter hver til sit.

På en ferie i Italien sidste sommer besluttede Ryan Seacrest og Shayna Taylor at give kærligheden endnu en chance. Men nu er forholdet således endeligt slut.

Det lader desuden til, at Ryan Seacrest allerede er kommet videre fra fortiden med sin modelkæreste. Ifølge People er Seacrest nemlig på nuværende tidspunkt på ferie i Mexico sammen med en gruppe venner.

Men det er ikke ferien alene, der har sat en stopper for eventuelle kærestesorger. Ryan Seacrest skulle nemlig angiveligt date en af kvinderne fra vennegruppen.

Ryan Seacrest er blandt andet kendt for sine værtsroller på programmerne ”American Idol”, ”Live with Kelly and Ryan”, sammen med skuespiller Kelly Ripa, og ”The Today Show”.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close