Kendte8. juni 2022

Efter tragedie: "Landmand søger kærlighed"-par venter en sommerbaby

En lille arving vil snart give 32-årige Nicoline og Thomas Bertram ny glæde i livet, efter de sidste år mistede deres etårige datter Marie.
Nicoline og Thomas Bertram
32-årige Nicoline og Thomas Bertram, 32, glæder sig til at byde deres andet barn velkommen til august.
 Foto: Lars Horn

Der bliver snart babylykke på gården i Jerslev.

Landmandsparret Nicoline og Thomas Bertram venter nemlig deres andet barn til august.

– Nicoline er gravid, lyder den glade melding fra 32-årige Thomas Bertram til SE og HØR.

En familieforøgelse er oftest fyldt med glæde og forventning. Det er den også på gården i Jerslev. Men der er også en masse andre følelser, der skal håndteres, efter parret sidste sommer mistede deres datter, Marie, i en tragisk traktorulykke.

– Der følger en masse tanker med graviditeten. Og det har været både gode og dårlige tanker, siger Nicoline.

– Jeg har følt, at jeg svigter Marie ved at få et barn mere. Men jeg tror, det er rigtig godt for os, at vi har noget at se frem til, og noget som vi glæder os til. Det giver os meget livsgnist og livskvalitet, forklarer hun.

Nicoline og Thomas Bertram
22. juni sidste år mistede Thomas og Nicoline deres datter, Marie, i en tragisk ulykke, hvor hun blev ramt af en traktor.
 Foto: Lars Horn

Glemte p-pillerne

Parret har aldrig lagt skjul på, at de drømte om en kæmpe børneflok. Og derfor glæder de sig til august, hvor der kommer en beboer mere på gården.

– Lige efter vi mistede Marie, fik jeg ikke startet op på mine p-piller igen efter pausen, og vi blev derfor meget hurtigt enige om, at vi så ville tage det, som det kom. At der nok skulle komme en graviditet til os, når der var en mening med det, siger Nicoline.

I november var graviditetstesten positiv. Men om det er en dreng eller en pige, der flytter ind på gården til august, ved kun den vordende mor.

– Thomas vil ikke vide det. Men jeg havde brug for at vide det, så jeg kunne bearbejde nogle ting, inden barnet kommer, fortæller Nicoline, der har haft en del kvalme i de første måneder af graviditeten.

Læs det store interview med parret i denne uges SE og HØR, der udkommer i dag.

Sponsoreret indhold