Kendte27. april 2023

Efter spekulationer om trekantsdrama: Her er forklaringen om Sydney Sweeney og Glen Powell

Fans har længe spekuleret i, hvorvidt der har udspillet et trekantsdrama mellem Sydney Sweeney og Glen Powell og hans kæreste. Virkeligheden er knap så dramatisk
Glen Powell og Sydney Sweeney spiller hovedrollerne i den kommende film "Anyone But You". 
Glen Powell og Sydney Sweeney spiller hovedrollerne i den kommende film "Anyone But You".
 Foto: Ritzau Scanpix

Sydney Sweeney og Glen Powell har for tiden travlt med optagelser til den kommende film "Anyone But You".

Og de to hovedrolleindehavere har flittigt delt billeder af hinanden på de sociale medier, og i sidste måned blev de to skuespillere fanget i en hed stund under optagelserne.

Derfor har rygterne svirret om de to skuespiller-kollegaer, og Glen Powells kæreste, Gigi Paris, som fans har mistænkt for at være jaloux over de to on-screen turtelduer, da hun ikke længere følger Sydney Sweeney på Instagram.

Men den konspiration viser sig nu ifølge Page Six at være en røverhistorie.

For en kilde fortæller til mediet, at Glen Powell og Gigi Paris gik fra hinanden flere uger før, rygterne om trekantsdramaet opstod.

Og bruddet er angiveligt et gensidigt et af slagsen. Parret nåede at være sammen i tre år, før de valgte at gå hver til sit.

Glen Powell og Sydney Sweeney dukkede for nyligt op på den røde løber for at promovere deres kommende film, og her så de dog ud til at hygge sig gevaldigt med hinanden.

De to skuespillere ser i den grad ud til at have kemi. 
De to skuespillere ser i den grad ud til at have kemi.
 Foto: Ritzau Scanpix

Men 25-årige Sydney Sweeney har været forlovet med restaurantøren Jonathan Davino siden 2022, så det tyder ikke på, at der er opstået sød musik mellem de to skuespillere.

Udover at spille hovedrolle, så er Sydney Sweeney også producer på filmen, og det er første gang, at "Euphoria"-stjernen forsøger sig med den tjans.

Det vides endnu ikke, hvornår filmen "Anyone But You" får premiere.

Sponsoreret indhold