Kendte3. marts 2022

"Euphoria"-stjernen Sydney Sweeney skal giftes

Det kommende ægtepar har dannet par siden 2018
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_36.jpg

Så er der godt nyt for Sydney Sweeney.

Den 24-årige skuespillerinde, der er aktuel i rollen som Cassie i HBO-serien "Euphoria", skal nemlig giftes.

Det mener People i hvert fald at vide.

Det amerikanske medie har den glædelige nyhed fra anonyme kilder, ligesom Sydney Sweeney er blevet spottet af paparazzifotografer med en gigantisk diamantringen på fingeren.

Manden, "Euphoria"-stjernen skal giftes med, hedder Jonathan Davino. Han er 37 år gammel, iværksætter og kommer fra Chicago.

De to har dannet par siden 2018.

People har forsøgt at få en kommentar fra Sydney Sweeney, men hun er ikke vendt tilbage på deres henvendelser.

Det er dog ikke synderligt overraskende, at det amerikanske medie ikke kan få en kommentar fra hende.

Skuespillerinden har nemlig aldrig nogensinde givet en offentlig kommentar om sit forhold med Davino.

Parret er dog ved flere lejligheder blevet spottet i romantiske stunder gennem årene.

Skuespillerinden har tidligere sat ord på, hvorfor hun ikke vil tale om sit forhold:

- Jeg kan ikke lide, når der er fokus på mit datingliv. Jeg dater ikke skuespillere eller musikere, fordi jeg gerne vil være normal Sydney. Det er nemmest.

Sponsoreret indhold