Kendte1. februar 2023

Efter shitstorm: Nu reagerer Christopher

Den krølhårede popstjerne har indtil videre forholdt sig tavst om beskyldningerne om dyremishandling, men nu har han reageret på en anden måde
Christopher reagerer nu på beskyldninger om, at han støtter dyremishandling.
Christopher reagerer nu på beskyldninger om, at han støtter dyremishandling.
 Foto: Scanpix Denmark

Tirsdag havde Christopher fødselsdag, hvilket han fejrede i Sri Lanka med sin hustru, Cecilie Haugaard, og deres lille datter.

Men det var bestemt ikke kun en glædens dag for den 31-årige sanger, for han landede nemlig pludselig i en massiv shitstorm.

Det gjorde han, fordi han delte et opslag på Instagram, hvor han havde tilføjet en række billeder og videoer.

I en af videoerne kunne man nemlig se en lille abe, der var lænket fast med en kæde foran to kobraslanger, mens en lokal mand spillede på fløjte.

Lynhurtigt strømmede det ind med vrede kommentarer fra fans, der mente, at Christopher var med til at støtte op om dyremishandling.

- Det er da virkelig ærgerligt for dig, at du har brugt din fødselsdag på at støtte dyremishandling. Håber, du bliver klogere i løbet af det næste år. Idiot, lyder det for eksempel i en af de utallige vrede kommentarer.

Den krølhårede popstjerne har endnu ikke selv udtalt sig om kritikken, men reageret har han. Dog på en yderst diskret måde.

Tidligt onsdag morgen har han nemlig pludselig redigeret opslaget, så det ikke længere indeholder den omstridte video, ligesom han også har slettet et billede, hvor han har en abe siddende på skulderen.

De øvrige billeder og videoer er dog stadig til at se i opslaget, som kan ses herunder:

Christopher har redigeret sit oprindelige opslag med abe- og slangevideoen klokken 07 i morges.

Han har ikke rettet teksten til opslaget eller nævnt shitstormen med så meget som et ord.

En af dem, der har revset sangeren, er dyreelskeren Kira Eggers, som blandt andet har skrevet følgende til ham:

- Der er masser af data online, der fortæller præcis, hvad de her dyr gennemlever, og det er ikke kønt! Taget fra naturen. Taget fra deres mødre. Tæsket! Slet det og lad være med at endorse (støtte, red.) de her uhyrligheder!

Sponsoreret indhold