Kendte23. februar 2023

Efter seks måneder som alenemor: Medina og Malo sammen igen

Medina var ikke meget for at lade Malo rejse, men nu er popdronningen endelig genforenet med sin løjtnant
Efter seks lange måneder er Medina og familien endelig samlet igen. 
Efter seks lange måneder er Medina og familien endelig samlet igen.
 Foto: Dan Mariegaard

Det var med fortvivlelse i hjertet, Medina i midten af november i sin podcast ”Hele mennesker” afslørede, at hun var blevet alenemor.

- Min mand er udsendt. Han blev sendt afsted i mandags, og han skal ikke være med os de næste seks måneder. Det er svært, sagde Medina i udsendelsen, som blev optaget under valgkampen i oktober sidste år.

Nu er de seks måneder gået, og Medina og sønnerne, Tyler og Elliot er endelig blevet genforenet med deres elskede mand og far.

Det afslører Medina i en story på Instagram.

Her ser man Malo ligge på et tæppe i sin bare tatoverede overkrop under sydens sol, hvor han leger med parrets to sønner.

Familien nyder således lige nu en ferie under varmere himmelstrøg.

Forleden kunne man se popdronningen og de to arvinger gå ombord på et fly, og nu er de så endelig nået destinationen, hvor Malo ventede – formentligt med meget åbne armen.

Malo er premierløjtnant fra Hærens Officersskole og har det sidste halve år været udstationeret – hvor har sangerinden ikke afsløret.

Malo rejste blot få måneder efter, sønnen Elliot kom til verden, og Medina lagde ikke skjul på, at hun havde svært ved at forstå gemalens valg om at rejse fra hende og deres to sønner og havde været meget vred på ham.

– Det er meget stærkt at føle, når faren til ens børn, så rejser. Jeg har jo været igennem sindssygt mange følelser op til, at han skulle udsendes nu her. Rigtig meget vrede, følelsen af at føle sig forladt. Føle sig efterladt, sagde hun til Casper Christensen i Viasat-serien ”All Exclusive”.

I sin egen podcast fortalte hun dog, at hun kort før Malos afrejsedag var kommet overens med sin midlertidige tilværelse som alenemor til to drenge under to år.

– Det var en rigtig hård dag. Det var ikke nemt. Men jeg følte bare… Det er så stabilt, det vi har. Og jeg skal nok klare de her seks måneder. Jeg kan fucking klare alt, lød det fra hitmageren.

Og det viste sig jo ganske rigtigt, at hun fik ret. For de seks måneder er nu gået, og nu er den lille familie igen sammen.

Sponsoreret indhold