Kendte27. september 2021

Efter pludseligt kollaps: Nu taler Tom Felton

Under en venlig golfturnering blandt en række europæiske og amerikanske kendisser i sidste uge, kunne deltagerne pludselig se til, da ”Harry Potter”-stjernen uden forvarsel kollapsede på banen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var skræmmende billeder flere medier fredag kunne bringe, efter nyheden lød, at den 34-årige skuespiller Tom Felton var faldet om ved det 18. hul under en kendisgolfturnering.

Her kunne en tydeligt forvirret og ligbleg ”Harry Potter”-stjerne, der med hjælp fra flere blev løftet over på en båre og kørt væk fra banen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20210923-202949-5-1920x1346we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Flere måtte træde til og hjælpe, efter stjernens pludselige kollaps på banen. Foto: Ritzau Scanpix

På daværende tidspunkt var der dog ingen viden om, hvorfor stjernen var faldet om – eller hvad der nu skulle ske.

Det ændrede stjernen dog selv på søndag, da han kunne dele en video med sine knap 11 millioner følgere på Instagram.

- Jeg vil bare gerne sige et stort tak til alle for de søde hilsner, jeg har fået på det sidste, starter han og fortsætter:

- Ja, det var ret skræmmende, men jeg er virkelig ved at få det bedre. Jeg bliver taget rigtig godt hånd om, så tusind tak for bedringsbeskederne, for jeg er virkelig ved at være på vej tilbage, slutter han.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men hvorfor han kollapsede på banen, eller hvornår han vil være helt tilbage på benene, valgte stjernen altså endnu ikke at dele med sine fans.

Sponsoreret indhold